BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lærer til helhedsorienteret værkstedsundervisning fra 1. august 2023 eller snarest derefter.
Har du lyst til at arbejde i et spændende miljø med unge under 25 år i et nyt forberedende undervisningstilbud, hvor du er med til at klæde de unge på til uddannelse og job? Så kan stillingen her være noget for dig.
FGU Aalborg søger en lærer i et vikariat til vores Idrætsværksted. Har du kompetencer og interesse indenfor det faglige tema ”Kultur turisme og fritid”, hvor hovedvægten af undervisningen særligt lægges på idræt, sport og event – så er det dig vi søger.
Du er selv et idrætsmenneske og oplevelsesorienteret og kan inddrage fysisk aktivitet motiverende som et fælles tredje i arbejdet med elevernes trivsel, afklaring og udvikling frem mod enten job eller ungdomsuddannelse. Disse kompetencer og interesser må gerne kombineres med lærer eller pædagoguddannelse.
Som menneske er du optaget af læring og er anerkendende i dit møde med de unge. Du kan være med til at skabe et mentaliserende miljø for såvel kollegaer som vores unge.
Du kan arbejde struktureret med at sikre elevernes udvikling i tæt dialog med eleverne selv, og du kan samarbejde med skolens almenlærer omkring den helhedsorienteret undervisning, så eleverne oplever en sammenhæng i eget læringsforløb.
Vi forventer at du
- kan skabe et struktureret undervisningsmiljø for en gruppe af elever med forskellige forudsætninger
- kan differentiere undervisningen på mange plan og trives med at arbejde med unge, der befinder sig på forskellige niveauer og i forskellige livssituationer
- har mod på at være med til at udvikle en undervisningen på FGU i tæt samarbejde med øvrige undervisere i dit team
- har et anerkendende og positiv menneskesyn både overfor elever og kolleger
- er engageret, initiativrig og fleksibel med hang til humor
- er god til at planlægge og arbejde struktureret i forpligtende fællesskaber
- kan indgå i et tværfagligt samarbejde i vores teams og med skolens øvrige medarbejdere
- er indstillet på at deltage i skolens andre aktiviteter såsom personalemøder, pædagogiske dage, ekskursioner og fællesaktiviteter med alle skolens elever
- kan og vil reflektere over egen praksis og har lyst til personlig og faglig udvikling
Vi tilbyder
- en institution og en ny skoleform i udvikling
- praksisnær og helhedsorienteret pædagogik og didaktik
- en engagerede arbejdsplads, hvor der er mulighed for at bringe nye ideer på bordet
- tværfaglige kompetente kollegaer, som er ved at skab sin egen professionsidentite
- en mangfoldig organisation, som er ved at skabe sin egen kultur
Måske du har en uddannelse eller stor erfaring indenfor idrætten og gerne kombineret med en læreruddannelse eller pædagoguddannelse.
Se fagbilag på vedhæftede link.
FGU Aalborg har to FGU-skoler i hhv. Aalborg og Kongerslev med plads til ca. 350 unge.
Du kan læse mere om FGU Aalborg på vores hjemmeside.
Og du kan se mere om FGU uddannelsen på https://www.emu.dk eller https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse.
Ansøgningsfrist
for stillingerne er søndag den 23. juli kl. 12.00
Stillingen er et vikariat på 6 måneder med tiltrædelse 1. august 2023 eller snarest derefter.
Samtaler afholdes løbende i uge 30 eller snarest derefter på Sohngårdsholmsvej 51B i Aalborg af uddannelsesleder Pernille Dyrmose Nielsen
Det er desværre ikke muligt at få rundvisning eller samtale i forbindelse med ansøgning til stillingerne grundet ferie.
Løn og ansættelsesvilkår
https://www.uddannelsesforbundet.dk/nyheder/2019/maj/fgu-overenskomst-for-laerere-og-konsulenter-paa-plads/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FGU Aalborg, Sohngårdsholmsvej 51 B, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2547&ERId=83227
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864546