Vagtcentraloperatør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ser du dig selv arbejde i et spændende miljø, hvor tempoet kan skifte fra 0-100 på sekunder og de rigtige beslutninger skal tages, mens du skal bevare overblikket? Vil du være med til at gøre en forskel og skabe tryghed for borgere og virksomheder i Nordjylland? Så kig med her, for så er det måske dig vi mangler!

Om jobbet

Nordjyllands Beredskab søger en ny medspiller til vores vagtcentral, som i gennemsnit håndterer 250 forskellige opkald i døgnet. Her vil du indgå i et team af 13 kolleger, der med godt sammenhold, høj faglighed og uformel omgangstone sikrer, at opgaverne løses bedst muligt.

Dine opgaver vil bl.a. indebære:

  • Modtage og behandle opgaver fra alarmcentralen, automatiske brandalarmanlæg, samt tyverialarmer
  • Disponere de rigtige ressourcer til opgaverne
  • Understøtte de operative enheder der er under indsats
  • Varetage forskellige administrative og tekniske opgaver i hverdagen
  • Servicere borgere og kunder ift. spørgsmål eller telefonomstilling
Om afdelingen

Din fysiske arbejdsplads bliver på den fælles vagtcentral på Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg, hvor vi deler adresse med Den Præhospitale Virksomhed, Falcks Brandvagtcentral samt Aalborg Kommune, hvor du vil opleve, hvordan dette tværfaglige samarbejde udfoldes og udvikles.

Vagtcentralen er døgnbemandet og du vil indgå i en fast vagtplan, med både dag-, nat- og weekendvagter, efter et dynamisk rul.

Dine kvalifikationer 

Vi forestiller os, at du har teknisk flair og besidder habile IT-færdigheder (måske endda gamerskills). Du kan bevare overblikket og holde hovedet koldt når du bliver presset. Samtidig er du kvalitetsbevidst og serviceminded overfor borgere og kunde, samtidig med at du forstår virksomhedens behov. Det vil være en fordel hvis du har en baggrund fra beredskabet, gerne på holdlederniveau eller erfaring fra en operativ vagtcentral. Anden relevant erfaring, uddannelse eller kendskab fra en kontrolcentral vil også være et plus.

Om dig
  • Du er imødekommende og kan kommunikere med alle – i alle forhold
  • Du er en holdspiller og kan indgå i teams, hvor opgaveløsning afhænger af at kunne forstå og eksekvere instrukser
  • Du kan hurtigt tilegne dig ny viden og omsætte den til praksis, da du skal forvente en stejl læringskurve

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde fleksibelt og agere i et miljø, hvor din arbejdsdag er præget af temposkift. Det er derfor vigtigt du evner at kunne afkode flowet og byde ind i opgaveløsningen.

Se videoen fra Nordjyllands Beredskabs Vagtcentral, hvor du kan få indsigt i en vagtcentraloperatørs hverdag.
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Dit arbejdssted bliver Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg. 
Tiltrædelse: 1.oktober 2023 eller hurtigst muligt.

Vi kan tilbyde ansættelse i en dedikeret organisation, hvor ordentlighed, faglighed og det at gøre en forskel er værdigrundlaget for alle ansatte. 
Læs om værdierne her: https://www.nordjyllandsberedskab.dk/om-os/vores-vaerdier 
 

Det praktiske

1. samtale forventes gennemført den 4.september. 2. samtale samt test forventes gennemført 6. september.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til vagtcentralleder Jakob Schmidt på 40 55 15 66 eller sch@nobr.dk

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Nordjyllands Beredskab opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/vagtcentraloperator/wgiih0/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881456

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet