Sygeplejerske søges til skopienheden,

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Mave tarm kirurgisk afdeling søger sygeplejerske til skopienheden.

Kunne tænke dig, at blive en del af et team af engagerede og meget kompetente sygeplejersker og samtidig brænder for korttidssygepleje og synes den instrumentelle del er spændende, så har vi alletiders job til dig i skopienheden.

Vi håber du bliver så glad for at være hos os, at du på sigt kunne ønske dig at tage uddannelsen til skoperende sygeplejerske, og selv lave koloskopi og evt. gastroskopi.

I Afsnittet foretages forskellige kikkertundersøgelser, bl.a. gastroskopi, koloskopi, sigmoideoskopi, EUS, ERCP, HALO, stentanlæggelser mm. Vi varetager undersøgelser til ny henviste patienter, patienter i akutte forløb, kræftpakkeforløb samt patienter i kontrolforløb.

Herudover varetager vi screeningskoloskopier for Region Nordjyllands borgere, der er tilbudt screening for tarmkræft.

De fleste af vores patienter er ambulante, enkelte er indlagte eller er i et dagbehandlingsforløb.

Personalegruppen består af ca. 24 sygeplejersker og 8 rengøringsassistenter, og vi har et meget tæt samarbejde med vores sekretærer, læger, operationsafsnit og sengeafsnit.

På nuværende tidspunkt er 7 af vores sygeplejersker uddannet til at udføre koloskopi.

Vi har 6 endoskopistuer.

I ambulatoriet bidrager vi til uddannelse og læring. ved bl.a. at være uddannelsessted for sygeplejestuderende på 1. og 2. semester, og vi understøtter udvikling og forskning i specialet. 

Ambulatoriet har for nuværende åbent alle hverdage mellem kl. 07.00-16.00.
Vi samarbejder på tværs i vores speciale og hjælper hinanden, når der er brug for det.

Dit primære ansættelsessted vil være i mave tarmkirurgisk ambulatorium, men du forventes at bidrage til dækning af weekendvagter i et af vores sengeafsnit A1 eller A2.
 
Vi søger ny kollega:
-                der kan yde en kvalificeret og omsorgsfuld sygepleje til vores patienter
-                der har interesse og erfaring indenfor det mave- og tarmkirurgiske speciale og
                 gerne med endoskopiske undersøgelser
-                der har stort fokus på patienten og pårørende i det korte
                 møde
-                der ønsker høj faglighed og patientsikkerhed i specialet
-                der er aktiv deltagende i den daglige fælles indsats, så vi får afviklet alle
                 programmer
-                der har en positiv indgangsvinkel til alle arbejdsopgaver i afsnittet og i specialet
-                der har gode samarbejdsevner, mono- og tværfagligt, i afsnittet og i specialet
-                der er aktiv deltagende i at opretholde og bidrage til et godt arbejdsmiljø
-                der har teknisk snilde, da du skal kunne betjene avanceret apparatur
-                der har en konstruktiv og fleksibel tilgang til nye arbejdsopgaver og
                  forandringsprocesser

Vi tilbyder dig:
•                          en god arbejdsplads med et stort patient flow
•                          en gruppe dygtige og engagerede kolleger, som glæder sig til at tage godt
                           imod dig
•                          en fast kontaktsygeplejerske i et oplærings- og introduktionsforløb, der vil 
                           være tilrettelagt og tilpasset dine behov og kompetencer
•                          teamsamarbejde på stuerne - hvor vi med respekt for hinanden og for
                           fagkompetencerne, løser opgaverne i fællesskab
•                          kollegaer som ønsker at udvikle sig selv, hinanden og sygeplejefaget.

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling med tiltrædelse 1. august eller snarest derefter.
Stillingen er med funktion i Endoskopi-enheden, og er på 37 timer pr. uge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Du kan læse mere på:
Ambulatorium for Mave- og Tarmkirurgi, Aalborg (rn.dk)

Om din ansættelse
På Aalborg Universitetshospital har vi besluttet, at vores sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og jordemødre fremadrettet ansættes på afdelingsniveau, frem for afsnitsniveau.
Formålet med denne ændring handler om:
At skabe en attraktiv og fremtidssikret arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt, både i dybden og i bredden.
At skabe sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne.
At styrke din faglighed og dine sygeplejefaglige kompetencer inden for det samlede speciale.
At give dig mulighed for fleksibilitet i arbejdsforholdene.
 
Ansøgningsfrist:
26. juni 2023.
Ansættelsessamtaler:
Mulighed for at afholde ansættelsessamtaler løbende









.




 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=4eef6dcc-9698-4343-8b99-33d4956f0bbc

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848587

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet