Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling.
Er du til udfordringer, og sætter du pris på medindflydelse og medansvar og et godt tværfagligt samarbejde – så er du måske vores nye kollega?
Vi tilbyder dig høj faglighed, smidige arbejdsgange og masser af godt humør og en plads i centrum af vores afdeling, hvor vi hver dag gør en forskel for vores patienter og vores kolleger.

Du bliver en vigtig del af vores team, som ud over dig består af 4 lægesekretærer, 1 sekretær og 1 sundhedsadministrativ koordinatorstuderende. Vi arbejder løbende på at optimere og strukturere vores arbejdsgange, og vi prøver så vidt muligt at have kendskab til hinandens opgaver, så vi kan hjælpe hinanden ved ferie osv.
Som lægesekretær hos os er dine primære opgaver:

  • Booke operationspatienter og lave operationsprogram.
  • Klargøring og opfølgning på konference
  • Skrive ambulante notater og breve.
  • Skrive stuegangsnotater, operationsbeskrivelser samt tilsyn.
  • Kommunikation med patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Besvare korrespondancer fra kommuner og forsikringsselskaber
  • Daglig visitation og håndtering af henvisninger
  • Arbejde med kræftpakkeforløb
  • Afløse på sengeafdelingen ved sygdom, ferie osv.
  • Mulighed for at blive superbruger på BookPlan og Digital Post

Vi glæder os til at byde dig velkommen
Når du starter hos os, får du en grundig oplæring, som passer til din erfaring og dine kompetencer. Vi har et struktureret oplæringsprogram med sidemandsoplæring, og vi møder dygtige og hjælpsomme kolleger i alle faggrupper.

Du bliver en del af et lægesekretærteam, der arbejder på et højt niveau, er selvstyrende og har en professionel og seriøs tilgang til opgaverne. Vi arbejder i et anerkendende og respektfuldt miljø, men i en uhøjtidelig tone og vi elsker at grine af og med hinanden. Dette gælder både lægesekretærerne imellem, men er også et billede af afdelingen som en samlet enhed. En af vores vigtigste ressourcer er medarbejderne i hele afdelingen og vi lægger vægt på tværfaglighed og på, at teamsamarbejdet fungerer.

Vi er en lille afdeling med meget tæt samarbejde med både læger og sygeplejersker, hvilket gør hverdagen både effektiv og spændende. Vi har en positiv indgang til alle vores opgaver, og der er aldrig to dage, der er ens. Du kommer hurtigt til at løse mange forskellige opgaver, men aldrig alene, for der er altid en kollega til at hjælpe dig. Vi hjælper hinanden, og har et rigtig godt og tæt samarbejde med alle faggrupper i vores afdeling.

Om dig
Vi leder efter dig, der vil være med til præge din hverdag og dine arbejdsopgaver, som tager ansvar, og har lyst til at gøre en forskel. Du er engageret og du har en høj faglighed, og så bliver vi rigtig glade, hvis du også er fleksibel, kvalitetsbevidst, en teamplayer, og har en positiv og smidig tilgang til arbejdet. Sat op på punktform, så må du gerne kunne svare ja til flest mulige af nedenstående:
  • Du har en godkendt uddannelse som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
  • Du har kendskab til Nord-EPJ, Bookplan og evt. PRI og Optima.
  • Du arbejder selvstændigt, byder ind på nye opgaver, og tilrettelægger din arbejdsdag i samarbejde med kolleger.
  • Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • Du kan godt lide at arbejde med udfordringer, også når tempoet ind i mellem kan være højt.
  • Du har en positiv indstilling til forandringer.
  • Du tager ansvar for egen udvikling.

Om os
Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling består af Hjerte-Lungekirurgisk dagafsnit, hvor patienter modtages og klargøres forud for operation, Hjerte-Lungekirurgisk Ambulatorium, som ligger sammen med dagafsnittet, og Hjerte-Lungekirurgisk Sengeafsnit. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling opererer og plejer patienter med sygdomme i hjerte, lunger og spiserør på et højt specialiseret niveau. Ambulatoriet modtager patienter, som tidligere har været indlagt på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, til ambulant kontrol efter større operationer. Vi vurderer desuden nye patienter med henblik på en eventuel operation.
Læs mere om afdelingen

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte ledende lægesekretær Trine Louise Riber, tlf. 21 43 66 15 eller på t.riber@rn.dk.

Lidt om det praktiske
Der er opstart i jobbet den 1. oktober 2023, eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer/uge. Løn og ansættelsesforhold forhandles i henhold til gældende overenskomst.  Du får arbejdssted på Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg.
Der er ansøgningsfrist den 06.08.2023, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d5c51882-f0c8-4bea-b0ab-e59ff03f3d5c

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859650

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet