Specialbørnehjemmet Kvisten søger social- og sundhedsassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Specialbørnehjemmet Kvisten, Højdedraget 5 i Støvring søger en social- og sundhedsassistent til at arbejde med børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og sundhedsmæssige behov.

Om jobbet
Det er en fast stilling med gennemsnitlig arbejdstid på 30-37 timer om ugen efter ønske. Tiltrædelse 1. juli 2023 eller snarest derefter. Stillingen er med skiftende arbejdstider i henholdsvis dag- og aftentimerne samt med weekendarbejde hver anden weekend. Natarbejde kan forekomme i forbindelse med ferieafvikling og sygdom.

Som social- og sundhedsassistent arbejder du med sundhedsfaglige, pædagogiske, plejemæssige og praktiske opgaver vedrørende børnene/de unge på afdelingen.

Det sundhedsfaglige personale på afdelingen har sammen med pædagoger det overordnede pædagogiske og sundhedsfaglige ansvar. Fordelingen mellem sundhedsfagligt og pædagogisk personale er ca. 50/50.

Herudover er der ansat omsorgs- og pædagogmedhjælpere primært i nattevagter og weekendansættelser.

Du kan læse mere om at være ansat på Specialbørnehjemmene her Gør karriere (rn.dk)

Om dig

  • Du har erfaring i at arbejde med børn/unge, der er på meget forskellige udviklingstrin og er indstillet på at tage del i den pædagogiske del af specialet.
  • Du har dansk autorisation.
  • Du har erfaring med c-pap, inhalationer, Mickey sonder og ilt/sug.
  • Du er engageret og nærværende i samspillet med børnene/de unge og ser relationen som det vigtigste fundament for udvikling.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger og formår at omsætte pædagogikken til det enkelte barns dagsform.
  • Du er en refleksiv person, som er synlig både fagligt og personligt.
  • Du er indstillet på at indgå i omsorgs-/plejefunktioner og praktiske arbejdsopgaver.
  • Du er fleksibel og parat til omstillinger vedr. opgaver i huset, arbejdstid og i organisationen.
  • Du kan indgå i konstruktivt samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere.
  • Du er ansvarsbevidst, har overblik og tør handle i en given situation.
  • Du har evne til selvstændigt at kunne formidle observationer på skrift i børnenes/de unges individuelle planer, statusbeskrivelser og i den daglige dokumentation.
  • Du har kørekort.
Vi tilbyder:
  • Vel tilrettelagt introduktionsforløb og individuel oplæring ved det enkelte barn.
  • Spændende udfordringer i en unik børnegruppe, der kræver høj grad af faglig indsigt og forståelse.
  • Aktiviteter med børn i og udenfor institutionen.
  • Vejledning/undervisning i emner, der er centrale i arbejdet med børnene fx Neuropædagogik, ICDP, kommunikation, medicinhåndtering, forflytning mm.
  • Supervision
  • Ansvar og kompetence.
  • En erfaren personalegruppe med dygtige og engagerede kolleger.
Om os
Specialbørnehjemmene er Region Nordjyllands døgntilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau i alderen 0-18 år.

Kvisten er et af Region Nordjyllands 4 specialbørnehjem beliggende i Støvring.

På Specialbørnehjemmene arbejder vi for at have børnene/de unge i centrum i hjemlige omgivelser.

Samarbejdet med forældre og andre samarbejdspartnere er en væsentlig del af vores arbejde – vi arbejder alle hen mod det samme mål; at sikre barnet/den unge den optimale trivsel og tryghed.

Kvisten modtager børn og unge i alderen 0-23 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne med et særligt behov for sygepleje.

Børnene/de unge er alle svært fysisk handicappede. De er kørestolsbrugere med massivt behov for hjælp til alt. De fleste af børnene/de unge ernæres via sonde. Herudover har alle børnene sundhedsmæssige problematikker så som epilepsi, lunge- og hjerteproblemer.

Ingen af børnene/de unge har et verbalt sprog, hvorfor der arbejdes med alternativ og supplerende kommunikation, f.eks. Totalkommunikation og Tegn Til Tale.

Alle børnene/de unge har brug for en individuelt tilrettelagt genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag, og der tages udgangspunkt i neuropædagogik og ICDP.

Kvisten er et helhedstilbud, hvilket vil sige, at børnene/de unge ikke har noget eksternt dagtilbud. I stedet er der aktiviteter på Kvisten, som tager deres udgangspunkt i børnenes/de unges dagsrytme samt børnenes/de unges aktuelle fysiske og psykiske tilstand og finder sted sammen med Kvistens eget personale. For skolesøgende børn er der arrangeret hjemmeundervisning med en lokal skole.

Kvisten er en del af det forstærkede samarbejde – et samarbejde mellem 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland med fokus på særligt specialiserede tilbud i Nordjylland, hvor formålet er at sikre, at regionens borgere altid har adgang til højt specialiserede tilbud.

Derudover tilbyder Kvisten terminal pleje, hvor anden behandling må opgives på grund af dårlig og uhelbredelig almentilstand. Her får barnets/den unges velvære højeste prioritet, hvor der er særlig fokus på omsorg, lindring, pleje og en tæt kontakt til familien.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til afdelingsleder Neel Skovgaard, tlf. 2280 2592 på hverdage mellem kl. 10.00 – 12.00 indtil 31.05.23.Herefter kan afdelingsleder Lisbeth Jønsson kontaktes på tlf. 2925 0812.

Du kan læse mere om Specialbørnehjemmene på vores hjemmeside
www.specialbornehjem.rn.dk

Det praktiske
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Regionen og den forhandlingsberettigede organisation. I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Højdedraget 5, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=84e351d3-a8a2-4d22-abf3-78bef7612485

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835460

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet