Spændende stilling som lægesekretær i vores MR-team på Billeddiagnostisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital – vi mangler en ny fantastisk kollega?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores gode kolleger skal flytte til Region Sydjylland, og har derfor fundet nyt arbejde. Det giver dig muligheden for at blive en del af MR-teamet i vores fantastiske lægesekretærgruppe.

Stillingen er fysisk placeret på Aalborg Universitetshospital, matrikel Syd (Hobrovej, Aalborg) og er ledig pr. 01. oktober 2023.

På Billeddiagnostisk Afdeling skriver vi ikke journalnotater, da vi har fuldintegreret talegenkendelse, vi har til gengæld mange andre varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Du vil blive en del af vores dygtige MR-team, som består af 7 dygtige sekretærer, som udfører alle sekretærfaglige opgaver i forbindelse med Magnetisk Resonans skanninger.

Opgaverne

Nogle af opgaverne er:

  • booking, indkaldelse og tilpasning af bookingprogrammet
  • telefonbetjening og div. ad hocopgaver og forespørgsler fra de tværfaglige kolleger
  • korrespondancenotater, registreringer og div. lister
  • revurderinger og billedoverførsler
Der er således stor bredde på opgaverne i teamet, og du vil med tiden komme til at arbejde med dem alle. Derudover er der også mulighed for at hjælpe i tværgående funktioner, som fx i receptionen. Vi er fleksible ift. arbejdstiderne, som skal tilpasses teamet og dig.
Vi prioriterer en grundig oplæring, og du vil også få en mentor, som vil hjælpe dig med at komme godt på plads. Hos os er tonen uformel, arbejdsmiljøet i højsæde og kollegerne i top – vi tør næsten godt garantere, at du ikke finder bedre kolleger andre steder.

Om os

Radiologisk Afdeling er en stor og kompleks afdeling med funktioner i Aalborg, Thisted, Hobro og Farsø. Vi udfører hvert år ca. 285.000 undersøgelser og er en vigtig del af den samlede udredning og behandling for mange patienter på Aalborg Universitetshospital. Lægesekretærgruppen består af ca. 50 sekretærer og 1 AC-fuldmægtig.


Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær
  • er fagligt dygtig og har en god forståelse for IT-systemerne
  • motiveres af at løse opgaver til gavn for patienterne og det tværfaglige samarbejde
  • er løsningsorienteret og er god til at prioritere dine opgaver
  • har en positiv indstilling til forandringer
  • kan arbejde selvstændigt, har overblik og lyst til at sætte dig ind i nye områder
  • er en teamplayer
  • er stabil, ansvarsbevidst og en god kollega

Vi tilbyder
  • et afvekslende og spændende job med en bred vifte af opgaver i et fagligt engageret miljø
  • stor selvstændighed i arbejdet og mulighed for fordybelse i opgaverne
  • tæt samarbejde med både sekretærer og andre faggrupper
  • et job med mulighed for faglig udvikling
  • medindflydelse på arbejdstid
  • et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæden vægtes højt
  • mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
  • de bedste kolleger

Som du sikkert har set, søger vi også en kollega i en lidt mere tværgående funktion pr. 01.10.23. Du er selvfølgelig meget velkommen til at søge begge stillinger, vi holder samtaler samme dag.

Vi håber, du har lyst til at blive en del af vores afdeling – vi glæder os til at møde dig.


Praktiske oplysninger

Stillingen er på fuld tid, og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse pr. 01.10.23 – gerne før.

Der er ansøgningsfrist søndag d. 13. august 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 21. august 2023.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via www.rn.dk/job.
Ansøgninger fremsendt på anden vis vil ikke komme i betragtning.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte ledende lægesekretær Annie Vestergaard Michaelsen på mail annie.michaelsen@rn.dk eller tlf.: 22 68 11 21.

Du kan læse mere om Aalborg Universitetshospital og Radiologisk Afdeling på https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/radiologisk-afdeling

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6c851c60-2c09-40f6-a065-2bb9ff537424

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861572

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet