Salgsdrevet og IT-interesseret projektleder søges til nordjysk telemarketingvirksomhed🔥

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om verdens bedste arbejdsplads? 👏 Så læs med her:

Hvem er vi? Vi er én af Danmarks mest erfarne telemarketingleverandører. Vi hjælper landets største og mest succesfulde virksomheder med at få nye kunder og vækste deres forretning.

Hos Markman Telemarketing har vi en fantastisk virksomhedskultur med frihed under ansvar og masser af medindflydelse. Jobbet er for dig, der nyder at jonglere flere bolde i et højt tempo, elsker salg og kommunikation - og samtidig trives med at arbejde med mennesker.

Hvad består dit job som projektleder af? Du bliver ansvarlig for din egen kundeportefølje og ejer hele processen fra opstart af et samarbejde til afslutning og mersalg. Undervejs i processen varetager du kommunikationen med både medarbejderne i dine teams og kunderne. Derfor er vi på udkig efter en stærk kommunikator, der drives af mange kontaktflader - og som fremfor at sende en mail hellere griber telefonen😊

Data fylder meget i jobbet som projektleder. Sammen med vores kunder identificerer du det rette marked for salgsindsatsen. Du jonglerer mellem markedssegmentering og emneudvælgelse for at sikre, at afsættet for dine projekter bliver så godt som muligt. Det betyder, at du er stærk i Excel og eventuelt Power BI.

Du udvikler salgspitchet til kampagnerne og udtænker såvel argumentationsteknikker samt behovsafdækkende spørgsmål. Herefter klæder du dine teams på til at kunne opnå de bedste resultater.

Undervejs i projektet er du i tæt dialog med din kunde og sørger for professionel rapportering både kvantitativt og kvalitativt.

Du er også ansvarlig for projektøkonomien – og en del af de mål, der er for din performance, er at realisere budgetter på dine egne kunder og sikre rentabilitet i de projekter, du gennemfører.

Hvem er du? For at lykkes i jobbet er det vigtigt, du besidder et højt drive og en løsningsorienteret tilgang til nye udfordringer. Mange af vores kunder befinder sig i IT-branchen, så du evner at omsætte kompleks viden til klar og letforståelig information.

Du arbejder struktureret og detaljeorienteret – men med et klart fokus på hurtig eksekvering. Du trives bedst i et dynamisk miljø og er god til at prioritere.  Du mister ikke overblikket, når tingene går stærkt (og det gør de tit). Du drives af at skabe resultater – både selv og sammen med andre.

Du går forrest og viser vejen for dit team - og er altid konstruktiv i din feedback til andre.

Hvad kommer du med? Du kan have mange forskellige uddannelsesbaggrunde, men vi forventer at afsætning og/eller kommunikation er en betydelig del af din værktøjskasse.

Du er vant til at have direkte kundekontakt og budgetansvar. Hvis du selv har siddet på telefonen og/eller lavet opsøgende salgsarbejde på erhvervsmarkedet, vil det være en klar fordel.

Hvad tilbyder vi dig? En plads på et fantastisk hold med kollegaer og ledelse, der sætter en ære i, at virksomhedens værdier lever og vokser. Vi giver dig en unik mulighed for at brede dine vinger ud og være med til at forme både egen og virksomhedens udvikling🔥

Vi tilbyder naturligvis en konkurrencedygtig løn, pensionsordning med sundhedsforsikring, fleksibilitet i arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Du kan læse mere om, hvem vi er på vores hjemmeside www.markmantelemarketing.dk eller på vores Facebook-side https://www.facebook.com/markmantelemarketing/.

 

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte::

Kamilla Skalkhøj Oest
kso@markmantelemarketing.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MARKMAN TELEMARKETING A/S, Sofiendalsvej, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://markman.2prec.com/dk/vacancy/64d46b66472146f83e5a5b42

Via e-mail: kso@markmantelemarketing.dk

Telefonisk: +4540827694

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891392

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet