Reservelæge - INTRO stilling Afdeling for Hud- og Kønssygdomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Om afdelingen
Afdeling for Hud- og Kønssygdomme er nyoprettet ved Aalborg Universitetshospital. Den er eneste specialafdeling i Region Nordjylland og varetager dermato-venerologiske hospitalsbehandlinger for borgerne i Region Nordjylland. Afdelingen består udover den kliniske del også af en dermatologisk forskningsenhed med to professorer, en forskningsansvarlig overlæge, en ph.d.-studerende og post doc. tilknyttet.
Afdelingen har etableret en venerologisk klinik, og har derudover flere specialafsnit indenfor bl.a. diagnostik og behandling af eksemer -herunder atopisk eksem, psoriasis, kroniske sår, hidrosadenitits suppurativa, nældefeber, hudcancer samt et stort lasercenter.
Afdelingen har indtil videre udelukkende ambulatorium-funktion, men har et tæt samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling, med mulighed for at indlægge dermatologiske patienter i infektionsmedicinsk regi.
Som en ny afdeling på et universitetshospital lægges der stor vægt på både forskning og udvikling, og der vil under ansættelsen være gode muligheder for at få ansvar for et eller flere mindre udviklingstiltag og/eller blive inddraget i afdelingens forskningsprojekter.
Afdelingen har ca. 35 ansætte, fordelt på læger, sygeplejersker, sekretærer og forskere. Vi lægger stor på det tværfaglige samarbejde og prioriterer en teamsbaseret tilgang til både udvikling og drift af vores specialafsnit.
Afdelingen er organiseret i en enhed sammen med Onkologisk , Hæmatologisk og Infektionsmedicinsk Afdeling samt Klinisk Farmakologisk Enhed. Herudover har vi tætte samarbejdsrelationer og faste konferencer med mange af hospitalets kliniske- og parakliniske afdelinger.

Arbejdsområder
Arbejdet foregår i tidsrummet 8-17. På almindelige ambulatoriedage er arbejdstiden 8-15, mens vagtfunktionen, der varetages af YL på skift er planlagt til 8-17. Herudover planlægges med administrative dage og uddannelsesdage i afdelingen. Arbejdet består indtil videre af ambulatoriearbejde, tilsyn på indlagte patienter på sygehusets øvrige afdelinger og vagtfunktion, hvor man blandt andet håndterer prøvesvar og telefonkonferencer/forespørgsler fra andre sygehusafdelinger eller praktiserende speciallæger i regionen.
Vi tilstræber at alle patienterne har en patientansvarliglæge, og således må der forventes opfølgningsopgaver på egne patienter.
Det er vigtigt for os at have en velfungerende og aktiv uddannelsesafdeling med et godt og trygt uddannelsesmiljø, hvor der hele tiden er fokus på nye initiativer, der kan optimere uddannelsen.

Vi har hver dag afsat speciallæge til at varetage supervision, og der er særdeles gode muligheder for at dygtiggøre sig i dermatologi under ansættelsen.

Kvalifikationer
Du skal have gennemført KBU og have tilladelse til selvstændigt virke. Hvis du har dermatologisk eller anden relevant erfaring, vil det blive prioriteret.
Vi lægger desuden vægt på, at du har en høj grad af motivation til at være en del af et team i en opbygningsfase, og at du er indstillet på at deltage i nye og innovative arbejdsgange, og gerne at du selv bidrager til udviklingen af disse.
Det er vigtigt, at du er parat til det tværfaglige og tværspeciale samarbejde, som præger vores afdeling, og at du er klar til at påtage sig undervisningsopgaver.
Du bedes i din ansøgning angive to reference personer, som vi må kontakte, hvis vi overvejer at tilbyde dig stillingen.
Der indhentes børneattest på den ansøger, vi indstiller til ansættelse hos os.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan disse rettes til chefoverlæge, ph.d. Maiken Glud Dalager på mail m.dalager@rn.dk eller telefon 97 66 66 60.

Ansøgningsfrist er 11.06.2023, vi forventer, at samtaler afholdes 16.06.2023.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=65e5ba52-f1a7-4190-9073-238f20ca29e8

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841096

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet