Projektleder til test af forsyningsflow - Nyt Aalborg Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Nyt Aalborg Universitetshospital har vi et højt ambitionsniveau på logistikområdet. Vi har derfor brug for en projektleder, der kan sørge for, at vi får testet det samlede forsyningsflow på Nyt Aalborg Universitetshospital, så vi er klar til at flytte ind.

Det er en kompleks opgave, der kalder på dig, der allerede har erfaring med store komplicerede projekter, test- og projektledelse.

På Nyt Aalborg Universitetshospital vil vores forsyningskoncept blive markant anderledes, end vi kender det i dag. Alle forsyninger til vores afdelinger, eks. mad, instrumenter, varer, udstyr, linned mm. vil med få undtagelser blive leveret til/produceret i/pakket i et Servicehus. Fra Servicehuset vil hovedparten af vores forsyninger blive transporteret via AGVer – en robot, som kører transportvogne til rette sted. Det betyder, at vi skal omstille os fra et manuelt flow til et flow, der primært er automatiseret. Også på andre centrale områder – eks. hvad angår sengetransport, affaldsnedkast, vognvask, rørpost mm. – bliver vi mere automatiserede på Nyt Aalborg UH.

Den høje grad af automatisering kræver, at vi omstiller til et helt nyt logistikflow med nye arbejdsgange. Dette er vi på hospitalet i fuld gang med at planlægge.

Mere om opgaven – test af forsyningsflow
Din hovedopgave som projektleder vil være at udarbejde en teststrategi for de planlagte forsyningsflow på Nyt Aalborg UH i overgangen mellem færdiggørelse- og aktiveringsfase.

Du skal koordinere test på tværs af en række bygherreleverancer på det nye hospital, og du skal koordinere test af arbejdsprocesser på tværs af forskellige parter på hospitalet, der indgår i forsyningsflowet. Det kræver et tæt samarbejde med både service- og kliniske afdelinger, IT, og ikke mindst til byggeorganisationen såvel som til eksterne leverandører.

Da forsyningen på Nyt Aalborg UH bliver understøttet af forskellige automationsløsninger, så er det også en vigtig opgave at sikre, at de forskellige styresystemer, der understøtter automatiseringen, fungerer sammen.

Aktiveringen har til formål at gøre bygningen og personalet klar til, at patienter trygt kan flytte ind. Udover at etablere en god plan for indkøring og sikring af fuld hospitalsdrift efter indkøringsperioden vil du desuden få mulighed for at indgå i driften og bidrage til at optimere den fremtidige hospitalsdrift.

Med udgangspunkt i dine specifikke kompetencer og erfaring vil du få en grundig indføring i organisationen og hospitalet som helhed, ligesom du vil komme ”ud i marken” og bliver introduceret til væsentlige samarbejdspartnere, så du får etableret et netværk, som du kan trække på og du får hospitalets daglige drift under huden, hvad angår forsyningsflow.

Om dig
Ideelt set kan du tjekke flest mulige af på denne liste:

  • Du har erfaring med store komplicerede projekter/projektledelse
  • Du har formelle kompetencer, hvad angår planlægning og udførelse af test, eks. med baggrund fra IT, forsyning, automation eller logistikområdet og/eller med idriftsættelse af større anlæg
  • Du kender og har forståelse for de forskellige faser i et byggeri
  • Du har forståelse for en driftsorganisation, og du har interesse for at overgå til drift efter ibrugtagning
  • Du motiveres af at finde løsninger og kan skelne teori fra virkelighed
  • Du kan lide at samarbejde og indgå i netværk, du er uhøjtidelig og du deler gerne ud af din viden og dine erfaringer, så vi sammen bliver dygtigere
     
Om os – kontoret for Planlægning
Stillingen er ledig i hospitalets kontor for Planlægning i Administrationen på Aalborg Universitetshospital. I kontoret er der både fokus på at gøre hospitalet klar til indflytning på Nyt Aalborg Universitetshospital og på tværgående planlægningsopgaver internt på hospitalet og i den daglige drift.

Den samlede koordineringsopgave af klargøringsarbejdet sker i tæt samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger, serviceafdelinger og ikke mindst byggeorganisationen.

Vi har en uformel omgangstone, vi har høj faglighed og eksperter inden for mange områder, og der er højt til loftet, så dine ideer bliver hørt, vendt og drejet. Selvom der indimellem er fart over feltet, har vi stort fokus på, at vi skal have det godt og der skal være balance mellem arbejde og fritid. Vi har stor fleksibilitet og mulighed for at præge vores opgaver og planlægningen af disse. Du vil aldrig stå alene med dine opgaver, og du vil blive en vigtig brik i vores fælles arbejde.

For mere information om Aalborg Universitetshospital: Aalborg Universitetshospital - Region Nordjylland (rn.dk) eller Nyt Aalborg Universitetshospital: Forside (rn.dk)

​​​Ved spørgsmål kontaktes
  • Planlægningschef John Schermer Stefansen, Mail: jost@rn.dk, mobil 2546 3384 (i uge 31, 32 og 33)
  • Driftschef Lars Esko, laeb@rn.dk, mobil: 2346 4825 (i uge 31, 32 og 33) 
  • Specialkonsulent Anne Kyhl Christiansen, a.kyhl@rn.dk, mobil: 4014 1776 (i uge 28, 29 og 30)

Praktisk 
Du får arbejdssted på Aalborg Universitetshospital, Urban, 9000 Aalborg, men du er også tit ude i ’marken’ til møder og lignende. Særligt vil du have opgaver ude i Hospitalsbyen, hvor Nyt Aalborg UH er under opførelse.

Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Hvis stillingen har vakt din interesse, bedes du sende en ansøgning senest den 16. august 2023 med henblik på ansættelse pr. 1. oktober 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. august 2023.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6c40d1c2-057a-4925-8425-00b97a3f91df

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874828

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet