BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliver du motiveret af at arbejde med produktionsplanlægning, tage ansvaret og sammen med dine kollegaer komme i mål til tiden med kundespecifikke løsninger? Er du struktureret, systemfokuseret, og er god til at forstå hvordan tingene hænger sammen i en produktion? Så skal du endelig læse videre.
Vi søger en dynamisk og engageret produktionsplanlægger til vores produktion i Aalborg. Som en vigtig del af vores interne flow- og produktionsteam vil du være med til at planlægge og optimere produktionen samt støtte og supportere vores seks produktionsafdelinger.
Om stillingen:
Som produktionsplanlægger vil dine primære ansvarsområder omfatte planlægning og opfølgning på produktionen, således at der sikres fremdrift, overblik og overholdelse af tidsplaner og leveringstider ud mod vore kunder. Du vil have tæt kommunikation med salgs- og indkøbsafdelingen omkring levering af råvarer, indkomne ordrer, forecast og rammeordrer, hvilket vil være en integreret del af din daglige rutine.
En vigtig del af din rolle vil være den administrative produktionsplanlægning og kontinuerlig vedligeholdelse af vores produktionsstyringssystem RobEx. Du vil have ansvaret for at sikre, at der er tydelig sammenhæng mellem vores ERP system og produktionsplanlægningen.
Derudover:
- Deltage på produktionsmøder
- Input til ressourcestyring
- Løbende dialog med vores produktion i Esbjerg.
Dine kompetencer:
For at være en ideel kandidat til denne stilling, er det et krav, at du behersker Dansk i skrift og tale. Ligeledes er det et krav, at du har dokumenteret erfaring i systembåren produktionsstyring.
Erfaring fra elektronik- eller den grafiske branche vil være en fordel, da det giver dig en god forståelse for branchens dynamik og specifikke behov. Vigtigst af alt er dog, at du har et struktureret mindset og er i stand til at forstå vores produkter. Dette vil give dig mulighed for at levere kvalificeret rådgivning og support til vores produktion, og derudover at sikre, at vi opretholder vores høje standarder inden for vores produkter: Design, Boxbuild, produktion af interfaces, kabinetter, membranswitche, transfers, labels og etiketter.
Desuden:
- Har du et højt drive og et ønske om at udvikle din karriere
- Er du bosiddende inden for køreafstand til Aalborg.
- Er du udadvendt, relationsskabende og har et vindende væsen
- Er du stærk bruger af Office-pakken
Med din erfaring og din struktur vil du være i stand til at håndtere alle aspekter af stillingen og skabe værdi for virksomheden og vores kunder.
Melsen Tech som arbejdsplads
Vi er et førende teknologihus og systempartner inden for vores nicheområde. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i vækst, med en dynamisk og innovativ kultur. Du vil blive en del af et dedikeret team, hvor dine bidrag vil blive værdsat og anerkendt.
Vi tilbyder:
En nyoprettet stilling med mulighed for at sætte dit eget præg, en stilling med både faglig og personlig udvikling, der foregår i et inspirerende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø. En stilling med frihed under ansvar i en virksomhed med lavt til loftet og hvor du bliver set, hørt og anerkendt for dit bidrag.
Ansøgning og kontakt:
Er du interesseret i at søge denne spændende stilling bedes du sende en ansøgning, CV samt andre relevante bilag hurtigst muligt til ansoeg@melsentech.com. Vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. Direktør Marcus Holm på telefon 22496000.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MELSEN TECH A/S, Dallvej, 9200 Aalborg SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: ansoeg@melsentech.com
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877209