BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Serviceproduktionen på Sygehusapoteket Region Nordjylland søger tre produktionsmedarbejdere til faste 37-timers stillinger med tiltrædelse pr. 01. oktober 2023 eller efter nærmere aftale.
Sygehusapoteket Region Nordjylland
Sygehusapoteket er en virksomhed under Region Nordjylland. Sygehusapoteket, der understøtter sikre og effektive medicineringsforløb for nordjyske patienter. Vi arbejder med fremstilling og forsyning af lægemidler, data og farmaceutiske serviceydelser. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler vores produkter og ydelser, og at disse er økonomisk fordelagtige og lever op til gældende kvalitetskrav.
Om Serviceproduktionen
Serviceproduktionens hovedopgave er at fremstille lægemidler til Region Nordjyllands hospitaler. Produktionen omfatter både lagerholdte produkter og produkter med kort holdbarhed og deraf følgende stramme deadlines.
Vi fremstiller sterile og ikke sterile magistrelle lægemidler, hovedsageligt parenteral ernæring, smertestillende blandinger og klar-til-brug antibiotika til intravenøs brug. Fremstillingen foregår i rene rum under efterlevelse af GMP (god fremstillingspraksis), hvilket medfører store krav til hygiejne og dokumentation af udført arbejde.
For at understøtte Sygehusapotekets langsigtede mål og kundernes efterspørgsel arbejder vi konstant med at øge vores produktivitet, kvalitet og fleksibilitet.
Afdelingen består på nuværende tidspunkt af 37 medarbejdere - 10 farmakonomer, 21 produktionsmedarbejdere, 4 akademikere, en ledende farmakonom samt 1 afdelingsleder.
Vi har en tværfaglig tilgang, hvor samarbejde på tværs af faggrupperne vægtes højt.
Afdelingen har to teams, der arbejder/fremstiller lægemidler på to matrikler, hhv. i Medicinerhuset på Aalborg Universitetshospital og på Porsvej.
Dit job
Dit arbejdsområde vil være at deltage i forberedelse og fremstilling af klar-til-brug antibiotika til intravenøs brug.
Da arbejdet foregår i rene rum, medfører det, at du skal klæde om til steril renrumsdragt, hætte og mundbind, og at alt arbejde i området foregår efter fastsatte instruktioner med tilhørende dokumentation.
Arbejdsopgaverne vil være fordelt imellem:
- Fremfinde og desinficere råvarer til dagens produktion
- Producere og færdigblande lægemidler
- Rengøring og klargøring af inventar og udstyr i de rene rum
- Pakning og etikettering af emner
- Eget ansvarsområde
Arbejdsopgaverne varierer fra dag til dag og der vil være en hel del ”gå til hånde”
opgaver.
Afdelingens arbejde involverer mange deadlines, og travlhed varierer fra dag til dag og
time til time. Arbejdsopgaverne kræver omstillingsparathed og overblik samt fokus på detaljer og produktionsprocesser.
Din profil
- Du har kendskab til lægemiddelfremstilling og GMP (god fremstillingspraksis). Dette er en fordel, men ikke et krav
- Du har lyst og evne til at arbejde i rene rum
- Du er ansvarsbevidst, omhyggelig, detaljeorienteret med en udpræget ordenssans
- Du trives i travlhed og kan håndtere korte deadlines uden at miste overblikket
- Du behersker dansk i skrift og tale
- Du er fortrolig med IT – Office-pakken. Her er forventningen, at du kan læse/skrive mails, håndtere en kalender, skrive i Word og Excel
En spændende arbejdsplads i konstant udvikling. Gode og hjælpsomme kollegaer. Grundig oplæring, uddannelse og træning i opgaverne.
Vi har en uformel omgangstone og gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling. Vi har en arbejdsplads, der værdsætter ”den gode kollega” og sætter det kollegiale sammenhold højt - for herigennem skabes de gode resultater og et udviklende arbejdsmiljø.
Arbejdstider ligger primært i tidsrummet 6-16.00 alle ugens dage inkl. weekender og helligdage.
Kontakt os gerne
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jurate Bieliauskiene på telefon 25318143 i uge 31. Du kan læse mere om Sygehusapoteket på www.rn.dk/sygehusapoteket eller finde os på LinkedIn https://www.linkedin.com/company/sygehusapoteket/
Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Den primære arbejdsadresse vil være i Medicinerhuset, Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg.
I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest, og ansættelse er betinget af godkendelse af denne.
Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og er en røgfri arbejdsplads.
Ansøgning
Hvis du synes ovenstående lyder spændende og interessant, vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig.
Din ansøgning med CV og eventuelle bilag, skal være os i hænde senest søndag den 6. august 2023 og sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.
Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 2023.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Porsvej 1, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=44a7c43f-fc06-4b59-8632-a8e817af7af8
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875202