BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog til Dagtilbud Svenstrup -Børnehaven Rævedalsvej
Til Dagtilbud Svenstrup i Børnehaven Rævedalsvej søger vi en pædagog til 34 timer om ugen, med tiltrædelse den 1. februar eller hvis muligt 1. januar. Dagtilbud Svenstrup består af 11 inst.
Børnehaven Rævedalsvej er normeret til 40 børn i alderen 3-6 år.
Børnene i Børnehaven er fordelt på to basisgrupper, Trolde og Hekse, i mindre indendørs rammer med et stort udenomsareal. Et eventyrligt sted at arbejde. Børnehaven er beliggende i et mindre landsbymiljø med et tæt og nært samarbejde med forældre, Ferslev Skole som er nærmeste nabo samt områdets dagplejere.
Vores praksis tager udgangspunkt i den antagelse at børn har brug for struktur, forudsigelighed og nærværende voksne, der kan skabe tryghed og genkendelighed for børnene i en til tider hektisk dagligdag. Vi arbejder derfor struktureret og i forskellige mindre grupper hver dag fra kl. 9.30 til 12.00 i det vi kalder børnerelateret tid.
Vi kan tilbyde:
- en personalegruppe hvor forskellighed er en styrke.
- en personalegruppe med høj faglighed.
- en personalegruppe der har fokus på, ved fælles indsats, at løse fælles udfordringer.
- en kultur hvor nye ideer kan afprøves --- også de umulige. De umulige tager bare lidt længere tid.
- En engageret forældregruppe
Vi søger pædagogen der:
- har en pædagogisk uddannelse og gerne erfaring med målgruppen 3 til 6 år
- har viden og erfaring med ICDP og relations arbejde
- har udeliv, idræt/bevægelse som spidskompetencer og ser disse som betydningsfulde læringsrum for og med børnene
- kan indgå i et tæt samarbejde med personale og engagerede forældre omkring det enkelte barn
- har flair for de skriftlige opgaver og kan arbejde struktureret.
- kan se muligheder i en til tider uforudsigelig hverdag
- er tydelig og præcis i sin kommunikation i forhold til børn og voksne
- kan arbejde alene og fordybe sig sammen med en børnegruppe.
Ansættelsesudvalget ser frem til ansøgere, der i deres ansøgning beskriver
- Hvordan vil du konkret arbejde med læringsrummene udeliv, idræt og bevægelse.
- Hvordan vil du tage pædagogisk ledelse af både det tilrettelagte og det børneinitierede læringsmiljø?
- Hvad er et godt samarbejde relateret til forældre og personale.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet lokal løn. Grundtrin 26. øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og BUPL.
Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jes Christensen på tlf. 99825115
Ansøgningsfrist:
Fredag 01-12-2023
Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler fredag den 08-12-2023
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Svanereden 4, 9230 Svenstrup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943579