Overlæge, Tværfagligt Smertecenter, Aalborg Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Overlæge søges til Tværfagligt Smertecenter, Aalborg Universitetshospital.

Om jobbet
At være overlæge hos os
Som overlæge hos os bliver du patientansvarlig læge i forløb hvor flere fagligheder arbejder tværfagligt. Vi tager godt imod dig, og du får en grundig oplæring af dine dygtige kolleger, som altid er klar til at hjælpe med svar, og prioriterer tid til den daglige læring. Når du har gennemført din introduktionsperiode, og når du har oparbejdet en større patientportefølje, er der mulighed for én hjemmearbejdsdag pr. uge. Vi arbejder evidensbaseret og vi er afhængige af, at vi hele tiden forsker i vores felt og bliver dygtigere.

Om dig
Du har allerede, eller ønsker at tilegne dig ny viden og erfaring med smertebehandling.
Du har allerede, eller ønsker at tilegne dig dialogiske kompetencer på et højt niveau.
Du har lyst til, sammen med afdelingens øvrige personale, at udvikle og forske i smertecentrets behandlingstilbud, og måske har du også lyst til at engagere dig i nationale fora og netværk, så vi hele tiden er ajour med nyeste udvikling i patientbehandlingen på landsplan og etablerer faglige fællesskaber til gavn for patientbehandlingen.
Du tager ansvar for den lægefaglige indsats og kvalitet både mono- og tværfagligt, og du vil bidrage til at iværksætte hensigtsmæssige og nødvendige aktiviteter.
Du er åben for ny læring og eksempelvis indgår i gruppesupervision henvendt personalet.
Du behersker speciallægens 7 roller.
Du bidrager til god patientbehandling og til et godt arbejdsmiljø.
Du justerer sejlene, når forandringens vinde blæser.
 
Kan du se dig selv i jobbet, og matcher flere af de beskrevne personlige egenskaber og kvalifikationer, så tag endelig fat i os.

Vores forventninger til dig
Du har sikkert speciallægebaggrund inden for neurologi, psykiatri, reumatologi, anæstesiologi, almen medicin, social- eller samfundsmedicin eller måske et helt tredje speciale?
Det vigtigste er, hvis du ikke allerede har, at du er interesseret i at tilegne dig den nødvendige viden om behandlingen i Tværfagligt Smertecenter og finder det fagligt udfordrende og spændende at skabe en god relation til patienter og pårørende som forudsætning for at lykkes med behandlingen.
Vi har kolleger på Aalborg Universitetshospital, Thisted, og ved behov kan vi tage lægebussen til Thisted en enkelt dag om ugen, for at dække ind ved ferie/fravær.

Vi tilbyder
Grundig oplæring ift. de kompetencer du har med dig.
Et engageret tværfagligt team, der er klar til at gå i dialog om udviklingen af vores behandlingstilbud.
Coaching og teamsupervision.
Et supergodt tværfagligt samarbejde, skønne kolleger med højeste faglighed inden for hver deres felt og et godt arbejdsmiljø.
Uddannelse inden for avanceret smertebehandling.
Et vagtfrit arbejde med mulighed for en hjemmearbejdsdag.

Om os
Tværfagligt Smertecenter har adresse ved havnefronten, Nybrogade 16 i Aalborg.
Vi er et tværfagligt team på 21 personer, som består af 4 læger, 5 sygeplejersker (to med 4-årig psykoterapeutisk overbygningsuddannelse), 2 fysioterapeuter, 2 psykologer, 2 socialrådgivere og 5 sekretærer. Den daglige ledelse varetages af centerets cheflæge og chefsygeplejerske, som også har ledelsen af et Tværfagligt Smertecenter på Thisted Sygehus, som vi har et tæt samarbejde med, og på nogle poster deler personale med.
  
Smertecenteret har regionsfunktion i forhold til behandlingen af patienter med kroniske komplekse, non-maligne smertetilstande, og, i samarbejde med Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, højt specialiseret funktion med elektrode-behandling.
 
Vi modtager årligt ca. 1000 henvisninger på patienter med kroniske komplekse smerter. Vi indberetter data til den nationale database; Pain Data, og arbejder ud fra de nationale anbefalinger for behandling af kroniske smerter, hvor bl.a. den bio-, psyko- sociale model er fundamentalt. Patienterne modtager ambulant behandling både enkeltvis og i grupper. Årligt gennemfører ca. 450 patienter et forløb i smertemestringsgruppe. Vi har forskellige gruppetilbud; Psykoeducation, yoga, mindfulness, BAT (BodyAwarenessTherapy), udegruppe, unge gruppe, ACT (AcceptCommitmentTherapy) og alle er med fokus på højnelse af livskvalitet og mestring.

Læs mere her - og se et introduktionsmøde med en patient

Vil du vide mere
Så er du velkommen til at besøge os på afdelingen eller kontakte cheflæge Ivan Bo Nielsen, mobil nr. 41416669, eller chefsygeplejerske Birgith Hasselkvist, mobil nr. 24991037, mail: birgith.hasselkvist@rn.dk

Det praktiske
Løn - og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge, men såfremt ansøger ønsker deltid, kan en ansættelse på minimum 24 timer pr. uge være en mulighed.  Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FAS. Der er opstart i jobbet d. 1. september 2023 eller efter nærmere aftale. Der er ansøgningsfrist d. 8. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler d. 14. juni 2023 efter kl. 15. Der ansøges med udgangspunkt i de syv lægeroller.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Nybrogade 16, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d6f17686-4521-469c-a37e-0951a766780f

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833275

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet