BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som overlæge er ledig til besættelse pr. 1/11- 2023 eller efter aftale.
Vi søger derfor en speciallæge i lungemedicin specielt med fagområde interesse indenfor cancerdiagnostik. Erfaring i bronkoskopier og EBUS er forventet. Speciallægen vil selvfølgelig også have funktion indenfor det øvrige Lungemedicinsk område
Vi forventer desuden, at ansøger har flair for strategiudvikling, ressourcestyring og kan aflaste den ledende overlæge i dagafsnittet med de administrative opgaver
Lungemedicinsk Afdeling i Aalborg er i en udbyggende/omstrukturerende fase, for bedre at kunne imødegå behovet for lungemedicin i Nordjylland, og ansøger skal have interesse for dette, og skal kunne se sig selv og afdelingen i et større perspektiv, have blik for fremtiden og for andre sektorer og samarbejdspartnere
Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, dækker over flere matrikler og man må forvente funktion i Hobro, Farsø og Thisted. Hovedfunktion vil være i Aalborg
Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, varetager opgaver med udredning, behandling og pleje af patienter med medicinske lungesygdomme. Der modtages såvel elektive som akutte patienter til indlæggelse. Den ambulante aktivitet er omfattende
Afdelingen har landsdelsfunktion inden for lungemedicin. Afdelingen varetager den regionale udredning af patienter mistænkt for lungecancer og har lokalsygehusfunktion for 250.000 indbyggere
Afdelingen indgår i speciallægeuddannelsen på alle specialiserede niveauer og deltager i klinisk undervisning af medicinske studenter
Lungemedicinsk Afdeling er beliggende i Medicinerhuset sammen med andre medicinske specialafdelinger. Afdelingen har et Sengeafsnit, et dagafsnit og et ambulatorium
Vi tilbyder
- Et aktivt område i rivende udvikling med stor lydhørhed overfor udvikling og nye idéer, hvor du kan udvikle dig indenfor dit subspeciale
- Mulighed for at følge den enkelte patient tæt
- Eget kursusbudget og kursusdage til deltagelse i relevante videnskabelige møder, kurser og kongresser
- En afdeling, hvor alle læger deltager i undervisningen af medicinstuderende samt andre kollegaer. Der er et planlagt undervisningsprogram i afdelingen, hvor alle læger bidrager med undervisning
Kvalifikationer
- Vil blive vurderet af udvalg mhp. overlægemodenhed.
- Speciallæge i intern medicin: lungemedicin
- Bred klinisk erfaring
- Fleksibilitet og engagement
- Udviklingsorienteret
- Samarbejdsevner og respekt for andre
- God kommunikation
- Dokumenteret videnskabelig aktivitet
- Evne til kvalitetsudvikling og faglig udvikling
- Fleksibel og samarbejdsvillig på tværs af faggrupper og specialer
- Erfaring med præ- og postgraduat undervisning
- Interesse for uddannelse af yngre læger
- Der foretrækkes ansøger med erfaring og interesse i den invasive del af lungemedicinen
Vagtstruktur
Du vil indgå i beredskabsvagt. Herudover stuegang lørdage ca. hver 2. md. Mulighed for rådighedsvagt
Forskning
Afdelingen er forskningsaktiv, og der er forventes deltagelse i projekter under ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger
Krav til ansøgning
Kvalifikationer indenfor ”Speciallægens 7 roller” skal fremgå af ansøgningen. Ansøger skal være speciallæge i intern medicin: lungemedicin
Ansøgningen bedes formuleret under hensyntagen til ”de 7 lægeroller”, idet ansøger vil blive bedømt af et lægefagligt bedømmelsesudvalg i henhold til anbefalinger fra Danske Regioner. En del af bedømmelsen sker ved hjælp af et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer udarbejdet af Region Nordjylland. Da ansøger selv skal udfylde en del af skemaet, bedes dette rekvireret på www.kompetenceskema.rn.dk
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Thea Faaborg på tlf.nr. 97 66 47 32
Samtale forventes afholdt i uge 38
Du kan læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: http://www.aalborguh.rn.dk/Afsnit-og-ambulatorier/Lungemedicinsk-Afdeling
I henhold til Region Nordjyllands retningslinjer vil der blive indhentet referencer efter ansøgers samtykke
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=700ec1b0-4cbd-4eed-bcc1-1e724922c7da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882196