BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er et velfungerende sekretariat, og det gode arbejdsmiljø betyder meget for os. Lige nu mangler vi en sekretær til sengeafdelingen i Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Leder du efter et job i en spændende kræftafdeling med gode kolleger og et fantastisk tværfagligt samspil. Er du serviceminded og har let til smil? Så er det dig vi søger, som vores nye kollega i sengeafdelingen.
Vi tilbyder
I Onkologisk Afdeling arbejder vi med stor tillid til hinanden. Vi har en høj faglighed, som vi kombinerer med et godt arbejdsmiljø. Som sekretær på sengeafdelingen indgår du i et tæt samarbejde med de øvrige sekretærer samt et tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og læger, om at sikre de bedste forløb for patienterne. Vi garanterer kolleger som hjælper hinanden med skrivning af journaler på tværs af teams og afsnit, så du får hurtigt et bredt kendskab til hele det onkologiske speciale. Du vil, med jobbet hos os, være med til at gøre en stor forskel for mennesker, der desværre er ramt af en kræftsygdom
Du får sammen med kollegerne ansvar for de opgaver, der er på sengeafdelingen, og vi søger derfor efter dig, som arbejder struktureret og har sans for effektive arbejdsgange. Vi tilbyder et job med alsidige arbejdsopgaver. Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
- Skrivning af stuegang
- Tæt samarbejde med sygeplejersker på sengeafdelingen.
- Registrering af procedurer, forløb, diagnoser, kræftpakker.
- Telefonbetjening.
- Administrative opgaver generelt.
- Booking af undersøgelser og opfølgning.
Når du starter hos os, får du en grundig oplæring til alle arbejdsopgaverne. Du får en mentor, som guider og støtter dig i opstarten, og som sørger for, at du får hilst på alle de vigtige samarbejdspartnere. Du modtager god tid inden din opstart en plan for de første uger, og vi glæder os til at få dig ombord hos os.
Om dig
- Du er lægesekretær eller evt. SSA med kendskab til Nord-EPJ.
- Du må gerne have kendskab til opgaver i en sengeafdeling.
- Du er stabil, ansvarsbevidst og god til at prioritere dine opgaver.
- Du er omstillingsparat og positivt indstillet overfor nye tiltag.
- Du bidrager til et godt arbejdsmiljø med din positive indstilling og dit gode humør.
Om afdelingen
Onkologisk Afdeling varetager medicinsk kræftbehandling (herunder kemo- og, immunterapi) samt strålebehandling af de fleste former for kræft. Afdelingen er bestående af 2 sengeafsnit, 2 dagafsnit, Stråleterapi, Klinisk Forskningsenhed og Afdeling for medicinsk fysik på Aalborg Universitetshospital Syd samt teams og sengeafsnit for lindrende behandling i hhv. Nr. Sundby og Farsø. Vi er 33 lægesekretærer fordelt på de forskellige afsnit og en ledende lægesekretær.
Hvis du vil vide mere
Så hvis du vil vide mere eller har lyst til at komme på et uforpligtende besøg i vores afdeling, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Betina Kjemtrup, på tlf. 22687996.
Praktisk
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men ønsker du en anden ansættelsesbrøk, er vi åbne over for dette. Ansættelse: Efter aftale, gerne 1. september. Der er ansøgningsfrist den 02.07.2023. Samtaler umiddelbart herefter.
Løn i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og HK.
Læs mere om Onkologisk Afdeling
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=f064e7be-4f6d-4914-bfa6-07d480d9d3fb
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855110