BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en juridisk baggrund, stærk eksekveringskraft og erfaring med personaleledelse? Kan du udfordre og sparre med topledelsen og sikre solid juridisk bistand til direktion og departement?
Vi søger en kontorchef til strategisk og faglig ledelse af Jura, som er et driftigt og velfungerende juridisk kontor.
Jura er sat i verden for at:
- yde juridisk sparring til styrelsens medarbejdere
- forestå konkret juridisk sagsbehandling
- deltage i og koordinere lovforberedende arbejde
- koordinere forretningsudviklingstiltag på motorområdet i samarbejde med Skatteministeriets departement, øvrige styrelser i ministeriet og andre myndigheder
- formidle juridiske informationer og instruktioner til eksterne interessenter.
- Du bliver en del af en dynamisk ledergruppe som du får et tæt samarbejde med.
Du får ansvaret for, at Skatteministeriets departement og Motorstyrelsens direktion betjenes professionelt og rettidigt, og du kommer til at stå i spidsen for Jura.
Juras opgaver omfatter bl.a.:
- lovkoordinering
- regelefterlevelse
- juridisk sagsbehandling
- aktindsigt og processer.
Din baggrund og erfaring
Du har en relevant videregående uddannelse inden for det juridiske område. Erfaring som leder i en tilsvarende stilling i det offentlige er en fordel.
Din ledelsesstil er nærværende og tillidsbaseret, og du motiveres af at lede et kontor med fagligt dygtige og erfarne medarbejdere, der arbejder på tværs af organisationen. Du har en høj eksekveringskraft og trives i et miljø, hvor der til tider er et højt tempo og mange korte deadlines.
Sådan får du succes i stillingen
- Du kan sætte faglig og strategisk retning, også når der er tale om faglige problemstillinger, hvor du ikke selv er specialist.
- Du kan styre efter centrale mål og løbende opbygge og effektivisere enhedens processer.
- Du mestrer balancen mellem at delegere opgaver, bevare det samlede overblik og sikre, at enheden løser alle opgaver med høj faglig kvalitet.
- Du er tydelig og stærk i din kommunikation og samtidig diplomatisk, imødekommende og løsningsorienteret.
- Du har en skarp pen og en politisk forståelse, så du kan kvalitetssikre velformulerede og præcise beslutningsoplæg, indstillinger og notater.
I Motorstyrelsen får du udfordrende opgaver og faglig udvikling og vil opleve dygtige og ansvarsbevidste medarbejdere og lederkolleger samt velkvalificeret faglig sparring. Du får rig mulighed for at gøre en forskel, da du arbejder tæt på direktionen og er med til at få tingene til at ske.
Motorstyrelsen arbejder agilt, med masser af fremsyn, initiativ og handlekraft. Vi ønsker at sætte rammerne for et godt arbejdsliv for dig som medarbejder, så du bliver en del af en arbejdsplads, der lægger vægt på faglighed, udvikling, trivsel og godt kollegaskab.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest 31. august 2023.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte underdirektør Claus Holm på 72 38 71 73.
Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i samtaleforløbet, og der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og en straffeattest.
Tiltrædelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.
Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads, Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171321&DepartmentId=9409&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888040