BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er det her job noget for dig?
Lige nu står vi overfor en særdeles spændende opgave, hvor vi skal etablere centret som en samlet enhed og på samme tid udvikle den brede vifte af kerneydelser som vi tilbyder. Først og fremmest skal vi understøtte og være en del af den udviklingsrejse som hele Aalborgs Børne- og Familieafdeling har taget hul på med Bæredygtigt Børne- og Familiesamarbejde. Og så skal vi jo ikke glemme den helt store reform; Børnene Først.
Center for tidlig Indsats og Familiepleje er et nyoprettet center i Aalborg Kommunes Børne- og Familieafdeling. Vi slog dørene op den 1. maj 2023 og løser en bred vifte af opgaver lige fra den meget tidlige indsats til børn, unge og deres familier til anbringelse af børn og unge. Centret består af Visitation og Match, Familieplejen, Døgnvagten, Ungerådgivningen, Specialvejledningen, Børnepsykologisk Team, Skovparkkollegiet og Familiens Hus. Vi får eget sekretariat med fire sekretærer og det vil være her den nye konsulent vil indgå i teamet. Tilsammen er vi omkring 60 medarbejdere inklusive en chef og to afdelingsledere.
Dine opgaver
Vi leder efter en konsulent, som kan løse en varieret og bred vifte af opgaver i tæt samspil og samarbejde med ledelsen og resten af centret.
Opgaverne vil bl.a være:
- Projektledelse
- Facilitering af udviklingsprocesser
- Udarbejde puljeansøgninger til offentlige og private puljer
- Diverse kommunikations- og formidlingsopgaver
- Diverse andre opgaver, som understøtter driften og udviklingen af Center for Tidlig indsats og Familiepleje
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant grunduddannelse
- Har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
- Har kendskab til og erfaring med projektledelse
- Har kendskab til indsatser til børn og unge i sårbare og udsatte positioner er en fordel. Hvis ikke du har det kendskab, forventer vi, at du er nysgerrig og opsøgende på at lære området at kende.
- Besidder stærke analytiske kompetencer, hvor overblikket og formidlingsevnen bevares uagtet viden om detaljen
- Er god til skriftlig fremstilling
- Er en god kollega som tager et medansvar for helheden og fællesskabet
En attraktiv og fast stilling inden for et profileret fagområde og et område, som i den grad står over for et paradigme skifte. En stilling som du selv kan være med til at forme indholdet af. Vi har et godt arbejdsmiljø og en god og uformel omgangstone.
Du vil skulle referere til Centerchefen.
Arbejdsstedets adresse er Visitation og Familieplejen, Vejgård Bymidte, 9000 Aalborg.
For yderligere oplysninger vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte Centerchef Inge Gorm Andersen på 29 40 75 07.
Løn og Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigende organisation. Forud for ansættelse indhentes referencer.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 21. juni kl. 24:00. Vi afholder samtaler torsdag den 26. juni 2023 og forventer opstart 1. august 2023.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7f02ac5b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Center for tidlig indsats og famliepl, Vejgård Bymidte, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=7f02ac5b&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846696