BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
HjulmandKaptain søger en kommunikationsmedarbejder med skarpe sproglige kompetencer og interesse for digital marketing HjulmandKaptain er blandt Danmarks store advokatfirmaer. Vi er kendetegnet ved høj faglighed, engagerede kollegaer og et stort fokus på kundeservice – og nu har du muligheden for at blive en del af vores marketingafdeling i Aalborg.
Til en deltidsstilling søger vi en kommunikationsmedarbejder, der brænder for at skrive, og som forstår dynamikkerne i digital marketing. Du kan se dig selv i et advokatfirma, hvor du skal forvandle kompliceret juridisk viden til kommunikation med målgruppen for øje.
Spændende kommunikationsopgaver i et ambitiøst advokatfirma Som kommunikationsmedarbejder hos HjulmandKaptain kommer du til at indgå i vores marketingafdeling, hvor du får en bred palette af opgaver med særligt fokus på formidling og tekstforfatning til digital marketing.
Du kommer blandt andet til at beskæftige dig med:
- Udvikling og produktion af tekst til hjemmeside, invitationer og nyheder
- SEO-optimering
- Udvikling og udarbejdelse af e-mailkampagner
- Ad hoc kommunikations- og marketingopgaver
Hvem er du? Du er uddannet inden for kommunikation, journalistik eller marketing og har i flere år beskæftiget dig med sproglig formidling og tekstforfatning i kommerciel sammenhæng.
Vi forventer desuden, at du:
- er struktureret og leverer høj kvalitet
- kan formidle kompliceret stof på en letforståelig måde og med modtageren for øje
- er engagereret og kan bringe nye idéer til bordet
- arbejder selvstændigt og fokuseret med dine opgaver
- forstår dynamikkerne i digital markedsføring
- er en dygtig og skarp kommunikatør med styr på grammatikken
- har lyst til at indgå i et team, hvor vi sparrer på tværs
Det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til CMS-systemet Umbraco og Adobe InDesign. Har du erfaring med andre digitale marketingværktøjer eller PR, hører vi meget gerne om det.
Hvorfor blive en del af HjulmandKaptain? Udover et spændende job tilbyder vi dig:
- Fleksibilitet: Du vil få fast arbejdsplads på vores kontor i Aalborg, men der vil være rig mulighed for at arbejde hjemmefra.
- Sundhed: Vi ønsker, at du skal være dit bedste jeg, så på hvert kontor arrangerer vi aktiviteter, hvor vi er sammen om at styrke vores fysiske og mentale sundhed. Derudover er der hver måned mulighed for massage, som HjulmandKaptain betaler for. Du har betalt fri til læge og tandlægebesøg, hvis det ikke er muligt at placere besøgene udenfor arbejdstiden. Dette gælder også for hjemmeboende børn.
- Tryghed: Din tryghed og fremtid er vigtig for os, og derfor bliver du en del af vores obligatoriske pensionsordning, som indbefatter en livsforsikring og tab af erhvervsevne samt vores sundhedsforsikring. Har du børn, er de automatisk også dækket af din sundhedsforsikring, og ønsker du din ægtefælle/samlever forsikret, er der mulighed for det.
- Udvikling: Vi tilbyder løbende uddannelse og kurser, da vi tror på, at vi får de gladeste og mest kompetente medarbejdere, når vi understøtter den personlige og faglige udvikling.
Vi er rådgiver for erhvervsvirksomheder, lige fra industrikoncerner og børsnoterede selskaber til mellemstore og mindre virksomheder, ligesom vi er rådgiver for kommuner, offentlige institutioner, fonde, foreninger og finansielle virksomheder samt private familier.
Vores vision er at være Danmarks mest kundeorienterede advokatfirma, og vi lægger stor vægt på at levere personlig, effektiv og specialiseret rådgivning, der hurtigt giver vores kunder et klart grundlag for at træffe et sikkert valg og finde den bedste løsning.
Du kan læse mere om os her
Send din ansøgning Har stillingen fanget din interesse, så send din ansøgning og relevante bilag ved at trykke på ’søg stillingen’ via vores rekrutteringssystem.
Der er ansøgningsfrist den 22. august 2023.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Line Bech Borchersen på tlf. nr. +45 3033 5532.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din jobansøgning her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
HjulmandKaptain Aalborg, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1843&ProjectId=143666&DepartmentId=18958&MediaId=4623&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882298