Jordemødre til fødegangen og sygeplejersker til barselsfladen på Aalborg Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jordemødre til fødegangen og sygeplejersker til barselsfladen på Aalborg Universitetshospital
Vi søger et antal faste stillinger og et antal vikariater som jordemoder på fødegangen/sygeplejerske på barselsfladen Aalborg Universitetshospital. Stillingerne er ledig til besættelse hurtigst muligt.

Hvis du kunne tænke dig at blive en del at vores fantastiske team på fødselsområdet på Aalborg Universitetshospital, så har du nu muligheden.

Vi søger jordemødre til fødegangen på Aalborg Universitetshospital. Der vil være mulighed for at ønske en kombination, eksempelvis mellem fødegang og jordemoderkonsultation, fødegang og fødemodtagelse
Vi prioriterer vores medarbejderes trivsel højt og ønsker en arbejdsplads, hvor der er muligheder for forskellige funktioner igennem arbejdslivet.

Vi søger sygeplejersker til barselsfladen. I barselsfladen har vi et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, SSA og jordemødre.  
Vi arbejder med dels ukompliceret og dels med kompliceret barselpleje, på henholdsvis familiebarselsafsnit og på barselsafsnit. Som sygeplejerske arbejder man med barselpleje.
Vi arbejder altid på at se muligheder i organisationen, så medarbejdere får mulighed for at arbejde indenfor et bredt felt, alt efter ønsker og kompetencer. 
 


Om os
Fødselsområdet på Aalborg Universitetshospital udgør Region Nordjyllands største fødested. Vi er et højt specialiseret fødested, hvor der årligt varetages funktioner for ca. 3.500 gravide, fødende og barslende kvinder og familier. Herunder varetages også føtalmedicinske undersøgelser samt varetagelse af regionens familieambulatorium. På fødegangen er der en afdelingsjordmoder til stede i alle vagter, som er sparringspartner i det daglige og som deltager i alle komplicerede forløb. Du vil få tildelt én af dem som din mentor i opstartsforløbet.

I løbet af din opstartsperiode vil du få tilbudt forskellige faglige kurser og muligheden for at deltage i faglig supervision. Du får personlig opfølgning og bliver en del af en mindre personalegruppe, der mødes til fastlagte gruppemøder, med forskelligt indhold.

På fødselsområdet er vi 150 engagerede jordemødre, sygeplejersker og assistenter, der arbejder med høj faglighed og i et godt tværfagligt samarbejde med vores dygtige læger og sekretærer, og øvrige samarbejdspartnere. Vi har tre udviklingsjordemødre der dækker graviditet, fødsel og barsel, samt to udviklingssygeplejersker i feltet graviditet og barsel.

Hovedparten af vores jordemødre arbejder i kombinationsstillinger med udgangspunkt i deres egne ønsker til funktioner. Vores sygeplejersker arbejder i hele barselsfladen kompliceret barsel/afsnit for familiebarsel/hjemmebarsel. Vi uddanner kommende kollegaer, og har dermed højt fokus på uddannelsesopgaven af både jordemoderstuderende, sygeplejerskestuderende og lægestuderende i vores kliniske praksis. Derudover har vi generelt fokus på at være en lærende og udviklende arbejdsplads for alle, hvor der er plads til faglige dialoger og et godt samarbejde i hver vagt. Som jordemoder/sygeplejerske i Aalborg vil du opleve et godt arbejdsmiljø, med plads til udvikling og plads til at ideer kan blomstre. Du vil opleve en arbejdsplads med opbakning omkring dig, på en måde, der støtter op om dig og dine muligheder for, at du kan udvikle dig.
 
 
Om dig
Er du engageret, motiveret og en holdspiller, og har du lyst til at indgå i en organisation, hvor vi lægger vægt på den gode gravidiet, fødsel og barsel, høj kvalitet, tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø? - så er det dig, vi søger! 
 


Vores værdier
Vi bygger på regionens I-TOP værdier, og vi har et stort fokus på at skabe gode sammenhængende patientforløb, og vi løser opgaverne med empati for kvinderne, familierne og deres pårørende.

 
Vi tilbyder
Et team af kollegaer, der hver dag arbejder for gode forløb på fødselsområdet i høj kvalitet, i et tværfagligt samarbejde, med faglig udvikling og i et godt arbejdsmiljø.

Vi prioriterer alle medarbejderes trivsel højt og vi arbejder kontinuerligt for at skabe en arbejdsplads med mulighed for udvikling, og for variation inden for specialet igennem arbejdslivet. Vi har altid blik for både individet og for gruppen i vores prioriteringer. Vi har et enestående godt og tæt samarbejde mellem AMR- TR-ledelse. Samarbejdet bygger på anerkendelse og respekt.

  • En veldrevet afdeling med fokus på høj faglighed, samarbejde og godt arbejdsmiljø
  • En fødeafdeling med høj patienttilfredshed
  • En unik mulighed for at være en del af holdet, når vi flytter til Nyt Aalborg Universitetshospital
  • Supervision ved uddannet supervisor
     
                       
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
 
Særligt for sygeplejersker
På Aalborg Universitetshospital har vi besluttet, at vores sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter fremadrettet ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau. Formålet med denne ændring handler om:    
  • At skabe en attraktiv og fremtidssikret arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt både i dybden og i bredden.  
  • At skabe sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne. 
  • At styrke din faglighed og dine sygeplejefaglige kompetencer inden for det samlede speciale.  
  • At give dig mulighed for fleksibilitet i arbejdsforholdene. 
  •  
For dig som er sygeplejerske, vil dit primære ansættelsessted vil være barselsafsnittet, men du kan forvente ud fra en faglig begrundelse, eventuelt, også at skulle gøre tjeneste ved andre afsnit under Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Det drejer sig for nuværende om følgende afsnit: Obstetrisk dagafsnit. 
 
Indtil videre vil du blive ansat i skiftende tjenester. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner. Nærmere information følger til ansættelsessamtalen. 


Oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:

Line Hundebøl Nielsen, vicechefjordemoder og leder af fødegangen
Tlf.: 40 24 98 85
E-mail:  line.hundeboel.nielsen@rn.dk

Birgitte Meier Jensen, vicechefjordemoder og leder af barselsspecialet
Afsnit for familiebarsel og barselsafsnit B11
Tlf. 29 63 15 99/ 97 66 31 13
E-mail: bimej@rn.dk


 


Proces
Ansøgning, CV samt andre relevante bilag sendes elektronisk.
 
Ansøgningsfrist: 24. maj 2023
Ansættelsessamtale: forventes fredag d. 26 maj, 2023
Tiltrædelse: 1. juli 2023, eller efter aftale

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b10b0767-20cd-45c3-ade6-dfea90c6c985

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5832949

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet