Jobbank for sommerferieafløsere, afløsere og weekendvagter til Service & Rengøring, Aalborg Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du interesseret i at blive sommerferieafløser/afløser i Service & Rengøring, Aalborg Universitetshospital? Så kan du sende din ansøgning til vores jobbank via dette opslag.
I afdelingen Service & Rengøring ansætter vi hvert år sommerferieafløsere, ansøgere og weekendvagter til rengørings-, service- og køkkenopgaver på vores matrikler i Aalborg. Sommerferieafløsere får vagter mellem uge 26-35 og vores har vagter med faste weekendvagter og/eller med løbende vagter ved eks. sygemelding – perfekt til dig som søger et studiejob eller skal holde sabbatår.

Vi har allerede besat de fleste sommerferievagter, men vi kan få brug for flere og vil indkalde til samtale efter behov. Skriv i din ansøgning om du søger job som sommerferieafløser/afløser eller weekendvagter og om du efter sommerferien vil være interesseret i studiejob eller søger job i sabbatår.

Om os
Vi er en tværgående afdeling på Aalborg Universitetshospital. Vi leverer rengøring som vores kerneydelse, men har ligeledes opgaver indenfor service, patientmad og linnedfunktionen.

Vi bruger afløsere på alle vores matrikler i Aalborg:

  • Hospitalsmatriklen Syd
  • Hospitalsmatriklen Nord
  • Hospitalsmatriklen Medicinerhuset
  • Psykiatrien Aalborg
  • Regionale matrikler forskellige steder i byen, eks. Sygehusapoteket, Regionshuset, Hospice mm.
Din ansøgning vil blive videresendt til den leder, der evt. mangler en afløser. Du vil få til opgave at udføre øvrige rengørings- og serviceopgaver på forskellige afsnit ud fra din arbejdsplan. Arbejdsopgaverne udføres selvstændigt, men i teamet er I fælles ansvarlige for at komme i mål med dagens opgaver. Det er derfor vigtigt, at du kan koordinere dine arbejdsopgaver med resten af teamet og I hjælper hinanden ved travlhed. I vores afdeling har vi ”synlig rengøring”, dvs. at vores medarbejdere udfører deres arbejde, mens der er patienter, pårørende og øvrige faggrupper til stede. Det er en væsentlig del af jobbet, at du er serviceminded over for dem, du møder på din vej, at du kan arbejde tæt på patienter og at du i dit daglige arbejde, er en god ambassadør for afdelingen.
Dine arbejdsopgaver vil variere efter, hvilket type afsnit, du har vagter på, da vi varetager rengørings- og serviceopgaver i alle matriklens rum lige fra kontorer, omklædning, venteværelser, forhaller samt depot- og skyllerum til undersøgelses-, patient-, røntgen- og operationsstuer mm. Du vil blive oplært i dine arbejdsopgaver, men vi ser gerne, at du har erhvervserfaring inden for rengørings- og servicefaget og ikke blot har erfaring med rengøring hjemmefra. Aalborg Universitetshospital er en arbejdsplads, der har åbent døgnet rundt alle ugens dage, så derfor skal du også kunne arbejde tidligt- og senvagter samt weekendvagter.

Vi søger afløsere, der
- er mødestabile, fleksible og kvalitetsbevidste i deres arbejde
- evner at samarbejde både med kollegaer i Service & Rengøring og med hospitalets øvrige faggrupper
- er servicemindede over for patienter og pårørende samt kan gebærde sig med mennesker, som er i sårbare situationer
- har erhvervserfaring med rengørings-, service- og køkkenopgaver
- som sommerferieafløser skal du kunne arbejde i uge 26-35. Det er ikke et krav, at du kan arbejde samtlige uger, men jo flere sammenhængende uger, du kan arbejde, jo bedre.
- kan arbejde både tidlig- og senvagter. Da vi er en arbejdsplads, der har åbent døgnet rundt alle ugens dage, skal du kunne tage vagter, der begynder kl. 6 om morgenen og vagter der slutter om aftenen samt arbejde i weekender
- er interesserede i at fortsætte som afløser efter sommerferien som bijob ved siden af studie eller lign.

Det praktiske
  • Opslaget vil fungere som en "jobbank", hvor vi læser ansøgninger og kalder til samtale, hvis/når vi får brug for flere afløsere. Du vil få kvittering for modtagelse af din ansøgning og vil blive kontaktet igen, hvis en samtale bliver aktuel.
  • Tiltrædelsesdato vil variere.
  • Dine mødetider og timeantal, afhænger af, hvor vi mangler en afløser/weekendvagt og hvad du er interesseret i. Skriv gerne i din ansøgning, hvor mange timers arbejde, du søger.
  • Skriv i din ansøgning, om du søger som sommerferieafløser og/eller afløservagter og/eller som fast weekendvagt
  • Ved eventuelle spørgsmål vedr. stillingen kontakt på mail organisationskonsulent Emilie Engemann Jensen emilie.jensen@rn.dk (kontaktes ikke fra d. 21. juli pga. sommerferie)
  • Dit arbejdssted afhænger af, hvor vi mangler en afløser. Vi har flest afløsere ansat på Aalborg UHs matrikler på Hobrovej eller Reberbansgade, men kan eks også være Psykiatriens matrikler på Mølleparkvej eller Brandevej eller ”Ydre områder” i eks Aalborg Øst, Nørresundby og Porsvej.
  • Du søger stillingen ved at klikke på "søg job" og sende en ansøgning, CV og gerne anbefalinger fra tidligere arbejdsgiver.

Ved eventuelle spørgsmål vedr. stillingen kontakt på mail organisationskonsulent Emilie Engemann Jensen emilie.jensen@rn.dk
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6897aa3a-196a-4bd7-835e-cba5f2e71aff

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842252

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet