IT Center Nord søger en Business Intelligence Specialist

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

IT Center Nord søger en Business Intelligence Specialist, der har viden om procesanalyser, forretningsudvikling, data og analyser.

IT Center Nord er et stærkt drifts- og udviklingsfællesskab for 14 skoler. Her vil du blive en del af vores Udviklingsafdeling, hvor du dagligt kan sparre med kodere, netværksnørder, supportere og mange andre festlige typer. Vi vedligeholder og udbygger den samlede IT-infrastruktur, der p.t. består af ca. 400 centralt placerede servere, ca. 16.000 arbejdsstationer, 900 netværksenheder og 2.400 trådløse access-punkter fordelt på 60 forskellige adresser. I alt servicerer IT Center Nord ca. 24.000 fuldtidselever og ca. 3800 ansatte på medlemsskolerne.

IT Center Nord tilbyder en spændende udfordring til såvel nyuddannede som mere erfarne, hvor du vil være med til at definere din dagligdag og udvikle dine kompetencer. Du behøver ikke være ekspert i SQL-design, API-opkoblinger osv. Den del kan dine kollegaer i vores Udviklingsafdelingen klare. Men du skal være knivskarp på at identificere organisationernes databehov. Du skal finde de rigtige datakilder og være i stand til at knytte dem sammen til informative udtræk, dashboards, rapporter og værktøjer.

Du får, sammen med vores nuværende BI-specialist ansvaret for at videreudvikle på vores BI-løsninger, tilføje nye features og vedligeholde. For nyuddannede giver vi rig mulighed for at vokse ind i rollen, og generelt hjælper vi dig gerne med at fylde mere i værktøjskassen undervejs via efteruddannelse, certificeringer og kurser.

Langt det vigtigste er dog, at du er en Business Intelligence ekvilibrist med mod på en bred opgaveportefølje fyldt med frihed, ansvar og udfordringer.

Om dig:

  • Du er først og fremmest en datanørd med flair for at afdække processer og omsætte dem til visualiseret data.
  • Du har en relevant uddannelse eller dokumenteret erfaring inden for Business Intelligence. Den konkrete uddannelse er mindre vigtig, såfremt du kan demonstrere de helt rigtige skills.
  • Det er et plus hvis du har erfaring med Queries i SQL og ikke mindst Power BI.
  • Du har eventuelt erfaring med deployment/integration-metoder og værktøjer til automatiseret test og deployment af BI-løsninger.

Som person er du udstyret med:

  • Overblik og koordineringsevner
  • Samarbejdsevner og tolerance
  • Ansvarsfølelse og selvstændighed
  • Fleksibilitet

Vi tilbyder:
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og et job, hvor du bliver udfordret på din faglighed og dine menneskelige kvalifikationer. Vi arbejder løbende på at udvikle et sundt og konstruktivt arbejdsklima, hvor vi forventer, at du tager din mulighed for ansvar og medindflydelse alvorligt. Du vil få kompetente og engagerede kolleger, som glæder sig til at hjælpe dig godt i gang.

Ansættelse:
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og efter aftale mellem HK-IT stat og finansministeriet.

I forbindelse med ansættelse skal privat straffeattest, som kan hentes fra borger.dk, vises på anmodning, og du skal forvente at gennemgå en personlighedstest som en del af ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse:
Stillingen ønskes besat den 1. september 2023

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 27. juni 2023.

For de kandidater, der går videre i ansættelsesforløbet, afholdes 2. samtalerunde, inkl. personprofil onsdag den 5. juli 2023.

Dit primære ansættelsessted bliver IT Center Nords hovedafdeling på Øster Uttrup Vej i Aalborg. Men du skal forvente en del rejseaktivitet da flere af vores medlemsskoler er beliggende på Sjælland.

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingerne, kan oplysninger fås ved henvendelse til René Krogh Nielsen på telefon 25266466. Læs mere om IT Center Nord på www.itcn.dk

Ansøgning:
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du søger stillingen via vores hjemmeside www.itcn.dk under ”Ledige stillinger”. Klik på linket nederst i stillingsopslaget, og vedhæft din ansøgning og et CV, inklusiv referencer, så vi har det senest tirsdag den 20. juni 2023 kl. 12:00, hvis du synes jobbet er noget for dig.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

IT Center Nord, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://itcn.dk/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844663

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet