BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Introduktionsstillings nr. 8001-08-38-i-01
På Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er en introduktionsstilling ledig i perioden 1. september 2023 – 31. august 2024.
Fakta om Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
Vi har målrettet fokus på faglig udvikling i et godt arbejdsmiljø. Afdelingen dækker funktioner indenfor alle specialeplanens niveauer, herunder en række højtspecialiserede funktioner og regionsfunktioner indenfor det gynækologisk-obstetriske område, jvf. specialeplanen for gynækologi og obstetrik.
Der modtages såvel elektive som akutte patienter til indlæggelse. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling har egen akutfunktion og modtagelse for både gravide og akutte gynækologiske patienter. Afdelingen er struktureret i en akut fødemodtagelse med 4 pladser, fødegangen med 12 fødestuer, 6 svangresenge, 10 stuer til familiebarsel, 5 obstetriske dagafsnitssenge og 16 barselssenge + vugger samt 10 gynækologiske senge, 8 senge på Dagkirurgisk afsnit og en akut gynækologisk modtagelse samt en operationsgang bla. udstyret med robotter og med 3D-laparoskopiudstyr.
I 2020 havde specialet 5232 gynækologisk-obstetriske indlæggelser og 3446 fødsler. Ambulante undersøgelser udgjorde 63.844 konsultationer inkl. ultralydsambulatoriet, Inkontinensklinik og Fertilitetsklinik. Den operative kapacitet udgjorde 9312 indgreb.
Den lægelige bemanding består af 26 speciallæger herunder den cheflæge samt 2 professorer. Afdelingen har desuden mere end 20 uddannelsessøgende læger ansat.
Afdelingen er normeret til 2 uddannelsesansvarlige overlæger samt 2 yngre uddannelses-koordinerende læger (UKYL).
Specialet har undervisningsforpligtelse ved den præ- og postgraduate lægeuddannelse, ved specialistuddannelsen i gynækologi og obstetrik samt ved Danmarks Jordemoderskole, Afdelingen i Aalborg.
Specialet er funktionelt opdelt i 6 områder med hver sin specialeansvarlige overlæge, der refererer til cheflægen:
1. Obstetrik
2. Føtalmedicin
3. Uro-gynækologi
4. Benign gynækologi
5. Gynækologisk onkologi
6. Reproduktionsgynækologi
Om stillingen
Vi kan tilbyde en spændende introstilling på en meget aktiv universitetsafdeling. Du vil blive en del af et fantastisk og dygtigt team i en afdeling, der er i udvikling fagligt såvel som organisatorisk.
Der er fokus på uddannelse, forskning og faglig udvikling, herunder et tæt samarbejde med Aalborg Universitet samt samarbejdspartnere i både ind- og udland.
Organisatorisk placering
Du ansættes ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Aalborg Universitetshospital, Afsnit Nord, med tjeneste indtil videre i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.
Yderligere oplysninger
Cheflæge Ole Mathiesen
E-mail: o.mathiesen@rn.dk
Tlf.: 4028 5114/ 9766 3010
Uddannelsesansvarlig overlæge Helle Larsen
E-mail: hela@rn.dk
Tlf.: 9766 3042
Uddannelsesansvarlig overlæge Stine Leenskjold Olesen
E-mail: slo@rn.dk
Tlf.: 9766 3070
Ansøgningsfrist: 16.06.23
Samtaler forventes afholdt i uge 26.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=788c7814-0934-4945-a3f6-f78ee7bd935d
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840661