Helhedstilbuddet VoLiS, Svenstrup Skole søger lærer - (forlænget ansøgningsfrist)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VoLiS Svenstrup søger engageret og dynamisk lærer til udskolingen med linjefag i fysik/kemi og evt. valgfag på 8. årgang. 

Vi er en folkeskole, der favner bredden i vores elevgruppe. Vores klare ambition er, at lave skole for alle distriktets elever uanset ophav og forudsætninger. Vores elever repræsenterer en sund bredde kulturelt, socialt og fagligt.

Skolen ligger midt i Svenstrup by, hvortil transportmulighederne er rigtigt gode med bus og tog.

Skolen ligger desuden som nærmeste nabo til grønne rekreative områder, der flittigt benyttes ifb. med undervisningen og i DUS-tiden.

Skolen fyldes hver morgen af godt og vel 500 forventningsfulde elever. Vi er 90 privilege-rede medarbejdere, der hver dag skaber rammerne for de gode dage på Svenstrup Skole.

På skolen finder du også helhedstilbuddet VoLiS, hvor den ledige stilling er, VoLiS er et af de mest specialiserede  undervisningstilbud i Aalborg Kommune. Tilbuddet henvender sig til børn med psykiske og/eller sociale udfordringer, børn med problemskabende adfærd samt børn med og uden diagnoser, vi rummer i alt 35 børn og unge mellem 6 og 16 år.

VoLiS Svenstrup arbejder med en helhedsorienteret indsats, hvilket betyder at vi udover skoledelen også rummer en familiedel. Du vil derfor komme helt tæt på familierne og være kontaktlærer for 1-2 elever og have et tæt samarbejde med tilbuddets socialrådgiver.

Din opgave som lærer i VoLiS er alsidig og kan udover undervisning, bl.a. bestå af familiesamtaler, specialpædagogisk arbejde, enkeltmandsundervisning, hjemmebesøg, dokumentation og deltagelse i netværksmøder m.m.

Du skal have kendskab til området, være struktureret og kunne tage udgangspunkt i den enkelte elev. Du har lyst til at bidrage med din faglighed, tager ansvar både ifht. undervisning, pædagogisk praksis og dokumentation, og du ved hvor vigtigt det er, at se bag om børnenes adfærd.

Du har lyst til at støtte børnene i deres relationer, tillid og tryghed ifht. det sociale og relationelle spil mellem børn og voksne og imellem børnene. Du arbejder med fokus på det hele menneske og har forståelse for, at problemskabende adfærd er et udtryk for noget dybere, og at ansvaret for relationen er hos medarbejderne.

Andre kvaliteter vi ønsker:

  • En engageret lærer med specialskoleerfaring og erfaring med at føre til eksamen
  • En lærer som kan samarbejde på tværs af faggrupper i et struktureret læringsmiljø og som vil tage ansvar for at være en del af den bærende struktur..
  • En lærer som kan håndtere en hverdag med verbal og fysisk modstand fra elever, men som fortsat kan finde lysten til at motivere og anerkende
  • En lærer der forstår vigtigheden og værdien i low arousal tilgangen
  • En lærer som er indstillet på selvkritisk at reflektere over den pædagogiske praksis bl.a. gennem læringssamtaler og supervision.
I VoLiS Svenstrup er vi organiseret i teams, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om trivsel, udvikling og læring for eleverne. 

På skolen gør vi meget ud af at skabe et godt miljø - både for personale og elever. Vores værdier hviler på den ressourceorienterede tilgang i alle perspektiver - elevernes trivsel og læring, samarbejdskulturen blandt personalet, i skole-/hjemsamarbejdet samt i ledelsesvisionerne.

Vi tror på, at alle børn gør det bedste de kan, og at vi skal hjælpe dem på vej, når det bliver svært. Vi har udgangspunkt i neuropædagogik og low arousal tilgangen. Det er altafgørende, at du kan se dig selv i dette, og at du kender til pædagogikken.

Vi kan tilbyde vores kommende kollega:
  • Et sundt arbejds- og undervisningsmiljø hvor du får indflydelse på traditioner og værdier.En skole med godt arbejdsmiljø- præget af dygtige medarbejdere, en uformel omgangstone, højt til loftet og humor.
  • En fast mentor med hvem du har løbende sparring - udover kolleger og nærmeste leder.
  • En høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden - frihed og tillid under ansvar!
  • En mødekultur der afspejler arbejdsopgaven - vores møder skal give mening!
  •  Et specialtilbud, hvor fagligheden vægtes højt og går hånd i hånd med en velfunderet daglig struktur og tværfaglig praksis.
  • Et specialtilbud med tydelig pædagogisk retning og tydelig ledelse, og som prioriterer udvikling.
Den samlede personalegruppe i VoLiS Svenstrup består af 10 pædagoger, 11 lærere, 1 socialrådgiver samt 1 afd. leder.

Har du spørgsmål til stillingen kan Afd. Leder Ditte Sølbeck Hansen kontaktes på tlf. 25530307.
Du kan også se flere oplysninger om skolen på: www.svenstrupskole.dk

Stillingen er fast og på fuld tid (37 t/u)
Stillingen ønskes besat pr. 01.08.2023
Samtaler finder sted i uge 21

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest fredag, den 19.05.2023 kl. 12.00
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0febb95d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svenstrup Skole, Egemarksvej, 9230 Svenstrup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=0febb95d&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5831278

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet