Funktionschef ved Retten i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som retsassessor indtil videre med funktion som chef i retsafdelingen ved Retten i Aalborg er ledig til besættelse snarest muligt.

Domstolene værner om retssamfundet, demokratiet og den enkeltes retssikkerhed. Ved domstolene arbejder vi hver dag for ret og retfærdighed med udgangspunkt i vores vision, vores stærke værdier og vores fælles mål.

Retten i Aalborg er en af Danmarks 24 byretter og dækker geografisk et område, der omfatter Aalborg, Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild kommuner. Vi er i alt ca. 90 medarbejdere, heraf 22 jurister.

Som funktionschef skal du i tæt samarbejde med kontorlederen, retspræsidenten og dommerne lede kontormedarbejderne i afdelingen. Du indgår i ledelsesgruppen, som ud over dig, retspræsidenten og administrationschefen, for tiden består af 3 funktionschefer og 5 afdelingsledere. Herudover skal du varetage en række opgaver på tværs af afdelingerne.

Dommerne inddrages via månedlige dommermøder i alle væsentlige beslutninger i relation til rettens ledelse og større administrative spørgsmål.

Funktionschefens arbejdsopgaver

Sagsbehandling:

  • Behandling af straffesager og civile sager mindst 1 dag om ugen og deltagelse i arbejdet med at forberede de civile sager.
Opgaver på tværs af afdelingerne:

  • Behandling af sager om autorisation som advokatfuldmægtig og spørgsmål om erstatning
  • Uddannelsesansvarlig for rettens uddannelsesfuldmægtige
  • Videndeling i juristgruppen, herunder via bibliotek og intranet
  • Deltagelse i projekter, herunder projekter vedrørende implementering af nye systemer
  • Deltagelse i møder med eksterne samarbejdspartnere
I forhold til ledelsen af afdelingen er du sammen med afdelingslederen ansvarlig for arbejdets generelle tilrettelæggelse og arbejdsfordelingen blandt kontormedarbejderne i afdelingen, for udarbejdelse af handlingsplaner og opstilling af målsætninger for afdelingen, for at sagerne berammes i overensstemmelse med de fastsatte målfrister, herunder ved løbende at sikre, at ressourcerne anvendes og fordeles hensigtsmæssigt i afdelingen, og for at medarbejderne vedligeholder og udvikler deres kompetencer, herunder særligt deres it-kompetencer.

Endvidere er du medansvarlig for oplæringen af nye medarbejdere og for afholdelse af personalemøder med kontormedarbejderne i afdelingen samt tovholder på fælles møder mellem kontormedarbejderne og dommerne. Du er endvidere fagligt ansvarlig for videndeling blandt kontormedarbejderne i afdelingen.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til retspræsident Malene Urup på telefonnummer 22 24 50 81 eller på mail maur@domstol.dk.

Yderligere oplysninger om Danmarks Domstole og Retten i Aalborg kan ses på www.domstol.dk.

Kvalifikationer

Du skal være juridisk kandidat og have gode faglige kvalifikationer.

Du skal være god til at træffe beslutninger og føre beslutninger ud i livet. Du skal kunne skære igennem, men du skal også kunne lytte og leve dig ind i medarbejdernes situation. Intuition og empati er meget vigtige egenskaber.

Vi lægger vægter på, at du har en anerkendende, tillidsfuld og respektfuld ledelsesstil. Som menneske lægger vi vægt på, at du er nærværende, lyttende og inddragende i samarbejdet med andre, ligesom du helst skal have en rolig og løsningsorienteret tilgang til problemer.

Vi har en uhøjtidelig tone i omgangen med hinanden, men vi optræder altid professionelt over for samarbejdspartnere og borgere.

Vi er en organisation med megen kommunikation både skriftligt og mundtligt, så det er vigtigt, at du formulerer dig klart og sikkert.

Vi tilbyder i øvrigt en hverdag med gode faglige udviklingsmuligheder i et godt arbejdsmiljø, hvor vi bl.a. har fokus på videndeling, effektivitet og fælles trivsel. Der vil herunder være mulighed for at indgå i rettens mentordommerordning.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en retsassessorstilling i lønramme 36. Udnævnelse som retsassessor forudsætter, at en landsretskonstitution er gennemført med et tilfredsstillende resultat. Ansættelse sker på tjenestemandsvilkår.

Hvis du ikke har gennemført en landsretskonstitution, vil du blive ansat som dommerfuldmægtig efter Akademikeroverenskomsten og konstitueret i stillingen som funktionschef med henblik på udnævnelse, når du har gennemført en konstitution i landsretten med et tilfredsstillende resultat. Det forventes, at du ansøger om at få en landsretskonstitution senest 2-3 år efter din konstitution.

Til stillingen som retsassessor er knyttet et personligt, stillingsmæssigt tillæg, og for varetagelsen af funktionen som chef ydes et midlertidigt funktionstillæg. Den samlede løn i stillingen udgør for tiden 58.689 kr. pr. måned i aktuelt niveau (1. april 2023-niveau).

Pensionsbidraget af tillæggene udgør 17,1 pct.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.

Du skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis, samt eventuelle udtalelser. Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 20. juni 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 25.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke gengives offentligt. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udlevering.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Domstolsstyrelsen, St Kongensgade 1, 1264 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169779&DepartmentId=7136&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847898

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet