Frejlev Skole søger en visionær og autentisk skoleleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en skoleleder til vores dejlige skole, som er fuld af børn, medarbejdere og forældre, der vil Frejlev Skole, og det som den står for. 

Vi er en skole i god udvikling, med dygtige medarbejdere og god forældreopbakning. Vi ligger i et område med stor vækst.

Vi er 541 elever og knap 80 ansatte, der hver dag arbejder målrettet med, at hver eneste af vores elever får en god skolegang med mulighed for udvikling både fagligt, personligt og socialt. Vi forsøger altid at gå foran med at understøtte et godt og professionelt samarbejde, det gælder uanset om det er i relation til børnene, deres forældre, eksterne samarbejdspartnere eller interessenter i lokalmiljøet. 

Vi har et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Det er vi stolte af, men vi ved også, at det ikke er noget, der kommer af sig selv. Vi skal alle sammen gøre os umage og stræbe efter at blive endnu bedre. 

Din profil
Du er en autentisk og visionær leder, der er optaget af at skabe den bedste udvikling for såvel elever som medarbejdere på Frejlev Skole. Du skal ligeledes stå i spidsen for et konstruktivt og positivt samarbejde med forældrene, da de er elevernes vigtigste ressource. 

Du er ambitiøs på børnenes, medarbejdernes og egne vegne, og du er garant for, at de dagsordener, der sættes, giver mening og skaber sammenhæng. En mening der skal være bundet af en rød tråd mellem skolens arbejde med kerneopgaven, de politiske dagsordener og dine og medarbejdernes mål og erfaringer. Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring, gerne skoleledererfaring, og at du aktivt arbejder for at skabe et godt og frugtbart arbejdsmiljø med kerneopgaven i centrum. Det betyder også, at det er vigtigt, at du er dygtig til at kommunikere, og at du kan tilpasse din kommunikation til de sammenhænge, som du indgår i.

I dit daglige arbejde skal du begå dig i en lang række forskellige sammenhænge, og derfor er din evne til at danne relationer, indgå i netværk og møde nye mennesker væsentlig. Du har en naturlig nysgerrighed på andres synspunkter, og er ikke bange for at tænke nyt, men samtidig har du nemt ved at udtrykke din holdning og stå fast, hvis det er det, der er brug for.

Som skolens øverste ansvarlige har du en vigtig opgave i at understøtte, at vi har et godt samarbejde med forvaltningen og det politiske niveau. Herunder at drive skolen på en sådan måde, at vi profiterer af at være en del af et skolevæsen med mange tilbud og udviklingsmuligheder.

Vi søger en skoleleder:

  • Der brænder for Frejlev Skole og har høje ambitioner for de udviklingsspor, som vi har anlagt
  • Der har en inddragende, tillidsvækkende ledelsesstil med mod til at sætte retning 
  • Der finder glæde ved at lykkes gennem andre 
  • Der har flair for at tænke og arbejde strategisk

Udviklingsmuligheder for dig
Når du bliver leder i Børn og Unge træder du ind i en organisation - med ressourcer og kræfter til at støtte og give sparring til alle vores institutioner, til dig som leder og medarbejderne i Børn og Unge. Samtidig bliver du en del af et stort netværk af ledere. Som skoleleder bliver du eksempelvis en del af et strategisk lederforum sammen med forvaltningsledelsen. Når du er tiltrådt, vil din områdechef sørge for, at I sammen laver en onboardingplan, der matcher din erfaring og din indsigt i vores organisation, så du hurtigt oplever, at du lykkes i dit nye job.

Vil du vide mere?
Vi vil rigtig gerne vise dig rundt og give dig indblik i, hvem vi er, og hvad vi har at byde på. Så har du lyst, så håber vi, at du vil besøge os, inden du sender din ansøgning.

Kontakt konstitueret souschef, Evald Lange Rise tlf. 99316390 for evt. at aftale et besøg på skolen. For yderligere information om stillingen er du også velkommen til at kontakte skolebestyrelsesformand, Pernille Vestergaard tlf. 61683198 og/eller områdechef Merete Overgaard tlf. 93520043. 

Tiltrædelse pr. 1. november 2023

Der er udarbejdet en Job- og personbeskrivelse til stillingen, hvor bl.a. opgaven, krav og forventninger uddybes yderligere. 

Job- og personbeskrivelse: 
https://drive.google.com/file/d/1UrXAaljjo8-yvi5ib15KBjWauFBBs7iq/view?usp=sharing
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Frejlev Skolevej 7, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/frejlev-skole-soger-en-visionaer-og-autentisk-skoleleder/pnwjcs/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883488

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet