Fast stilling samt barselsvikariat som Jobcenterrådgiver med beskæftigelsesfaglige kompetencer søges til Job- og Aktivhuset – Fleksjobteamet.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har i Fleksjobteamet fokus på at lykkes med at få ledige i fleksjob. Det er en spændende og mangfoldig målgruppe af ledige, som både kan have fysiske, psykiske men også mere komplekse udfordringer. Fælles for dem er, at de har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne.

Vi arbejder professionelt med virksomheder og borgere. Vores tilgang til ledige fleksjobbere er jobrettet og ressourceorienteret. Det jobrettede arbejde består blandt andet i at arbejde inddragende med at lave jobstrategier, som består af tre sideordnede jobspor, med udgangspunkt i den lediges kompetencer og
arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft.
Vi arbejder med én kontaktperson i så mange henseender som muligt. Det betyder, at du som rådgiver selv løser en række opgaver ift. det virksomhedsvendte arbejde. Du er således i høj grad selv ansvarlig for det virksomhedsvendte arbejde – som etablering af praktik, job og støtte de ledige i deres jobsøgning.
Vores tilgang til ledige fleksjobbere er at støtte, vejlede og inddrage, med henblik på at den enkelte selv tager ansvar og sætter en realistisk retning og konkrete mål for egen jobsøgning. På den måde mener vi, at vi medvirker til at sikre vejen til fleksjob.

Vi kan tilbyde:
Et spændende job i et sundt og attraktivt arbejdsmiljø. Du vil blive en del af en arbejdsplads med jobfokus, hvor vi ønsker at skabe de bedste resultater i et samarbejde med de ledige. 
Vi har fokus på trivsel og sunde relationer, og vi tilbyder naturligvis grundig oplæring og faglig sparring. 

Om os:
Job- og Aktivhuset administrerer lovområderne inden for kontanthjælp for aktivitetsparate over 30 år, aktivitetsparate med en kompetencegivende uddannelse under 30 år, ressourceforløb, samt afklaring til revalidering, fleksjob og førtidspension.
Vi varetager ligeledes alle opgaver i forbindelse med at fremskaffe og fastholde job til personer, der er visiteret til et fleksjob samt de handicapkompenserende ordninger og løntilskud til førtidspensionister.

Vi er ca. 130 medarbejdere, som organisatorisk er opdelt i rådgivere, virksomhedskonsulenter, mentorer, ergoterapeuter og en administrativ gruppe.
På fleksjobområdet er der 4 teams. Et team arbejder med opfølgning på fleksjobs
og fastholdelse af borgere i job. Herudover har vi en indgang samt 2 yderligere teams som alle består af virksomhedskonsulenter og jobcenterrådgivere der arbejder med ledige fleksjobvisiterede.

Dine opgaver vil bl.a. være:
At have overblik over og prioritere en jobrettet indsats til de ledige du er ansvarlig for
At etablere fleksjob og virksomhedspraktikker med henblik på job
At afholde jobsamtaler med fleksjobvisiterede med henblik på at understøtte egne jobsøgningsaktiviteter
At afholde individuelle sygeopfølgningssamtaler med ledige midlertidigt sygemeldte fleksjobvisiterede
At afklare til andet forsørgelsesgrundlag i de tilfælde, hvor den ledige ikke længere står til rådighed for fleksjob, og i denne forbindelse dokumentere og udarbejde rehabiliteringsplan samt deltage i rehabiliteringsmøde sammen med den ledige.

Vi forventer du har følgende kompetencer:
Uddannelse som Socialrådgiver eller socialformidler
Digitale kompetencer, der matcher den administrative del af jobbet, herunder let ved at lære nyt
Gerne erfaring med arbejdet i et jobcenter
Gerne erfaring med at arbejde jobrettet
Gode evner inden for skriftlig og mundtlig kommunikation, også når det er svære emner

Ønsker ift. personlige kompetencer:
En systematisk og målrettet tilgang til arbejdet
Gode samarbejdsevner
En åben og udadvendt personlighed
Vilje til at lykkes – resultatorienteret

Arbejdsstedets adresse
John F. Kennedys Plads 1 B, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt samt et barselsvikariat ligeledes på 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist er den 14.06.2023. Vi forventer at afholde samtaler den 23.06.2023

Det er et krav at du har kørekort og evt. er villig til at anvende egen bil i arbejdstiden, såfremt fællesbil på arbejdspladsen er optaget.

Kontakt
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Hanne Berg på
telefon 25203794

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fe93c3bb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

JA-Sekretariat, John F. Kennedys Plads, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=fe93c3bb&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845618

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet