Erfaren leder med psykologfaglig indsigt søges til nyetableret Psykologenhed i Center for Dag- og Døgntilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være i front for en særdeles spændende opgave, hvor vi samler og udvikler en bred vifte af psykologfaglige indsatser? I så fald søger vi nu en afdelingsleder på 37 timer ugentlig pr. 01.10.23 eller snarest derefter. 

Vi er i fuld gang med at etablere en ny og større psykologenhed, som samler psykologer fra forskellige dele af Børne- og Familieafdelingen i Aalborg Kommune og understøtter harmonisering på området. Vi mangler bare den rette afdelingsleder til at stå i spidsen for den fremadrettede udvikling og drift af enheden.  

Psykologenheden er organisatorisk placeret i Center for Dag- og Døgntilbud i forvaltningen Job og Velfærd. Psykologenheden holder til på Bisgårdsvej 12 i Aalborg SV, som også vil blive din primære arbejdsadresse. Her får du ledelse af et team bestående af 15 psykologer, der yder forskellige former for udredning og behandling til børn, unge og voksne. 

Psykologenhedens samarbejdspartnere er primært rådgivere i kommunens familiegrupper, men kan også være rådgivere fra andre kommuner, medarbejdere fra døgninstitutioner, krisecentre mv. Du vil derfor have mange samarbejdsflader både internt i kommunen samt eksternt, og det er derfor vigtigt at du har gode og veludviklede samarbejdsevner.   

Som afdelingsleder af Psykologenheden er du indgangen til enheden og den der i første omgang modtager henvendelser fra samarbejdspartnere. På baggrund af denne kontakt skal du kunne henvise til de rette indsatser og ydelser i enheden eller vide hvor, og fra hvem du kan hente relevant sparring. Du vil også være ansvarlig for at udvikle både nye og eksisterende indsatser i Psykologenheden, i tæt samarbejde med dine medarbejdere. Som enhedens ansigt udadtil skal du have gode formidlingskompetencer, både mundtligt og skriftligt, ligesom du skal kunne agere i forskellige fora som kræver noget forskelligt af dig. 

Vi ønsker os en afdelingsleder der: 

  • Har erfaring med ledelse af psykologer og indgående viden om psykologfaglig udredning og behandling. Det er en fordel hvis du er uddannet psykolog, men andre faggrupper med relevant erfaring er velkomne til at søge stillingen og vil også komme i betragtning.  
  • Kan zoome ind i de enkelte sager (på baggrund af henvendelser) og samtidig bevare det store overblik. 
  • Har erfaring med at lede og facilitere udviklingsprocesser og kan holde næsen i sporet.
  • Har veludviklede samarbejdskompetencer og som kan sætte disse i spil også når det bliver svært.
  • Har erfaring med økonomistyring og et skarpt økonomisk blik for indtjening og opgaveløsning – og kompetencer til at kunne lede efter dette.   
  • Er systematisk og grundig i sin tilgang til opgaveløsningen, både fagligt og økonomisk. 
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og som kan navigere i, og på en meningsfuld måde efterleve, de krav og rammer, som den politiske dagsorden sætter. 
  • Har blik for arbejdsmiljø, trivsel og fastholdelse og får energi af den daglige kontakt og tætte sparring med dine medarbejdere. 

Vi kan tilbyde dig: 

  • Et team af erfarne, engagerede, selvstændige og specialiserede psykologer der varetager en bred vifte af psykologfaglige opgaver.
  • Et velfungerende lederkollegafællesskab med centrets øvrige afdelingsledere. 
  • Tæt sparring med din nærmeste leder.
  • Mulighed for kompetenceudvikling med udgangspunkt i dine og organisationens behov og ønsker. 

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Inden endelig ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

 

Det praktiske

Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte leder af De Specialiserede Udrednings- og Behandlingstilbud, Bettina Kristensen på tlf. 2520 3908 i uge 32.

 

Ansøgningsfristen er mandag den 14.08.23.

Samtalerne forventes afholdt mandag den 21.08.23.

Samtalerne afholdes i Center for Dag- og Døgntilbud, Bisgårdsvej 14, 9200 Aalborg SV. 





Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Bisgårdsvej 12, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/erfaren-leder-med-psykologfaglig-indsigt-soges-til-nyetableret-psykologenhed-i-ce/e52l4j/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881876

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet