BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores dygtige kollega gennem mange år har valgt at flytte til København, søger vi en ny lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores yderst velfungerende sekretærteam.
Klinisk Genetisk Afdeling varetager genetisk udredning og rådgivning af patienter med arvelige sygdomme. Patienterne henvises fra kliniske afdelinger og almen praksis og ses udelukkende ambulant.
Vi er en mindre afdeling med ca. 26 ansatte. Afdelingen består af læger, genetiske vejledere, lægesekretærer og studentermedhjælpere. Specialet er i vækst, og afdelingen er vokset betydeligt de seneste år. Sekretariatet består af fem sekretærer og i perioder SAK-studerende. Vi arbejder tæt sammen med afdelingens læger og genetiske vejledere, hvor vi i fællesskab bidrager til det gode patientforløb.
Vi forventer at:
- Du er smilende og imødekommende.
- Du er hurtig på tasterne og trives med notatskrivning.
- Du har gode samarbejdsevner og kan indgå konstruktivt i arbejdsfællesskabet med sekretariatet og øvrige faggrupper.
- Du er mødestabil, bidrager med en positiv energi og har en positiv indstilling til forandringer.
- Du har en godkendt uddannelse som lægesekretær eller på vej til at blive færdiguddannet sundhedsadministrativ koordinator (i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Danske Sundhedsadministratorers Landsforening/HK).
En vigtig del af dine arbejdsopgaver er journalskrivning og registrering i NordEPJ. Din arbejdsstation vil være i vores sekretariat med dine øvrige kollegaer. Sekretariatets hovedopgaver kører på skift, og du vil blive en del af disse på lige fod med de øvrige sekretærer. Opgaverne består bl.a. af modtagelse af vores patienter, håndtering af korrespondancer, henvisninger, booking af tider, koordinering af patientforløb, håndtering af fejllister, løbende forespørgsler fra øvrige faggrupper, telefonpasning med patienter, pårørende og tværgående afdelinger samt blodprøvebestillinger. Derudover er der mulighed for egne ansvarsområder, blandt andet webredaktør/SoMe-manager.
Vi kan tilbyde:
- God og grundig oplæring.
- Variation i arbejdsopgaver.
- Fleksibilitet i forhold til arbejdstider – eksempelvis møder flere af os kl. 7-15 mandag-torsdag og 7-12 på fredage, fraset enkelte fredagsvagter til kl. 15 (ca. en gang om måneden).
- En afdeling med et godt arbejdsmiljø.
- Et tæt og værdsat samarbejde i sekretariatet og tværfagligt.
- Et spændende og udfordrende job på en afdeling i vækst og med gode muligheder for indflydelse på egne arbejdsopgaver.
- Mulighed for hjemmearbejdsdag efter oplæringsperiode.
Tirsdag d. 12. september 2023.
Samtalerne forventes at blive afholdt tirsdag d. 19. september 2023.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer om ugen. Du har fri i weekender og på helligdage.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vi foretrækker ansættelsesstart senest pr. 1. november 2023, men venter om nødvendigt på den rette kollega.
Vil du vide mere:
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitssekretær Betina Gjeruldsen, 97 66 49 75, begj@rn.dk, for at høre nærmere om stillingen.
Læs mere om os på vores hjemmesiden Vil du være lægesekretær på Klinisk Genetisk Afdeling? (rn.dk) hvor du også kan se en præsentationsvideo af sekretariatet og dine nye kollegaer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=22208d45-93bf-40b9-a6a2-6f514a3433d5
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892717