BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tingstedet, specialtilbud på Højvangskolen, søger en børnehaveklasseleder til vores Fokusklasse
Tingstedet er beliggende i Svenstrup i den sydvestlige del af Aalborg med få minutter til motorvejen. Skolen er placeret i et område med meget forskellige børn og familier i grønne omgivelser tæt på by og land. Skolen består af en almenskole med to spor samt en Fokusklasse for elever i 0.-10. årgang. Skolens samlede elevtal er ca. 500 elever, hvoraf de ca. 40 er visiteret til vores specialtilbud
Tingstedet er Højvangskolens specialafdeling og en del at Aalborg kommunes prøvehandlinger i forhold til Fokusklasser. Fokusklasser er et specialiseret tilbud, som tager imod elever med forskellige diagnoser og behov for en anderledes tilrettelagt skoledag, og som fremover vil være det sydvestlige Aalborgs lokale tilbud for elever med udfordringer inden for et bredt spektrum Vi modtager elever fra 0. til 10. klassetrin. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i teams for at skabe en hverdag for eleverne som støtter lige netop deres indlæring. Vi arbejder med at motivere samt støtte eleverne til at blive selvhjulpne og selvstændige unge mennesker i det tempo, den enkelte elev formår.
Vores mål for eleverne er bl.a. at skabe en forståelse for egen situation samt udvikling.
Vi vil gerne skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder får mulighed for at udvikle sig sammen med fællesskabet. Vi er en arbejdsplads midt i en spændende udvikling omkring opbygningen af Fokustilbuddet, og vi prioriterer kompetenceudvikling højt. Vi er også en arbejdsplads, hvor der sjældent er ret langt fra tanke til handling, og hvor medarbejdere i høj grad har indflydelse på egen arbejdsdag og eget arbejdsindhold.
Vores børnehaveklasse er nyetableret efter sommerferien, og jobbet vil derfor også bestå i udvikling af dette tilbud.
Vi søger en børnehaveklasseleder, der kan se sig selv i følgende
- Du er uddannet pædagog eller lærer
- Du brænder for at skabe en god og spændende skole og DUS-dag for elever med eksekutive vanskeligheder
- Du har evner og vilje til at indgå i et forpligtende teamsamarbejde
- Du trives i tæt samarbejde med andre, men kan også finde arbejdsglæde i at løse opgaver på egen hånd.
- Du synes, at det er vigtigt, at alle elever ikke bare løftes, men også hjælpes til at indfri deres fulde potentiale.
- Du har blik for vigtigheden af relationsdannelse og er i stand til at skabe varme og brugbare relationer både til elever, kollegaer, forældre og samarbejdspartnere.
- Du er optaget af at bidrage til at skabe et godt læringsmiljø i klassen
- Du er stærk i positiv kommunikation til forældre og kolleger i både skrift og tale
I stillingen vil indgå åbnevagt i et vist omfang, så du skal kunne møde ind klokken 06.00 om morgenen.
Inden du søger, vil vi gerne tale med dig og fortælle dig mere om jobbet. Dette gør du ved at ringe til Afdelingslederleder Lotte Ingstrup på 9352 0788
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Bautastenen 21, 9230 Svenstrup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047634