BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Anæstesisygeplejerske til AH -anæstesi
AH – anæstesi, Aalborg universitetshospital,søger anæstesisygeplejerske til fast stilling, 01.09.2023 eller efter aftale
Har du lyst til:
At favne bredt inden for den anæstesiologiske sygepleje og yde anæstesiologisk sygepleje til både børn og voksne?
At yde anæstesiologisk sygepleje til elektive og akutte patienter med både enkle og mere komplekse problemstillinger?
Aktivt og positivt at bidrage til et stærkt tværfagligt teamsamarbejde?
At arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med sygeplejekollegaer, anæstesiologer og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere i hele huset?
At være del af en faglig stærk og engageret personalegruppe som både udvikler, uddanner og videns deler?
Hvem er vi?
Vi er et fantastisk anæstesiafsnit bestående af 36 anæstesisygeplejersker og en serviceassistent, der dagligt ledes af en ledende oversygeplejerske, samt to afsnitskoordinerende sygeplejersker. Vi arbejder i en uforudsigelig og afvekslende hverdag, med stor bredde og variation inden for den anæstesiologiske sygepleje. Vores ambitionsniveau er højt og vi vil på alle måder gerne gøre det godt!
Vores kompetencer, gode tværfaglige samarbejde og fokus på det udviklende lærings- og gode arbejdsmiljø, understøtter vores ønske om at yde patienten den bedste pleje og behandling.
AH Anæstesi består af to specialer, der varetager anæstesiologisk sygepleje og assistance inden for mave/ tarm, øre, næse og hals, kæbe og øjenkirurgisk specialer. Derudover varetages der anæstesi til ECT-behandlinger på psykiatrisk afdeling, samt anæstesiologisk assistance på røntgenafdelingen til PTC og Coiling. Afsnittet yder desuden service i forhold til anlæggelse af vanskelige PVK-adgange på en stor del af sengeafsnit og ambulatorier på Aalborg Universitetshospital, samt assisterer ved interne og eksterne transporter.
Afsnittet har en specialfunktion i anlæggelse af specielle invasive IV adgange, som er organiseret i et IV team.
Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende, sygeplejersker under uddannelse til anæstesisygeplejerske, medicinstuderende, anæstesilæger i hoveduddannelse samt ambulancebehandlere og paramedicinere.
Stillingen er med særlig tilknytning til de mave/tarm- og øjenkirurgiske specialer, men med fleksibilitet til øre, næse, hals- og kæbekirurgiske specialer. Du får en god og individuel introduktion og oplæring til begge specialer, da vagtarbejdet dækkes i et samlet A/H anæstesi.
Vi tilbyder dig
- Et individuelt tilpasset introduktions- og oplæringsprogram, under hensyntagen til nuværende kompetencer og alt det nye man skal lære.
- Et afvekslende job i en dynamisk hverdag med mange spændende og afvekslende arbejdsopgaver og høj grad af selvstændighed.
- Meget kompetente og engagerede kollegaer, med fokus på patientforløb og faglig udvikling af den anæstesiologiske sygepleje.
- Et godt og respektfuldt mono- og tværfagligt teamsamarbejde i en glad afdeling, hvor vi prioriterer det gode arbejdsmiljø, humor og smil trods en travl og udfordrende hverdag.
- Et godt samarbejde på tværs af anæstesiafsnit på Aalborg universitetshospital både med hensyn til vagtsamarbejde, kompetenceudvikling og udvikling af anæstesisygeplejen.
- Indflydelse på din arbejdsplan – vi prioriterer højt, at arbejdsliv og familieliv harmonerer for den enkelte.
- At du er specialuddannet anæstesisygeplejerske.
- Du har gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt, samt kan gå i dialog med både patienter og kollegaer.
- Er indstillet på at bidrager aktivt til fællesskabet og et godt arbejdsmiljø.
- At du tager medansvar og aktivt engagere dig i forhold til de gode patientforløb, samt udviklingen og vidensdelingen i afdelingen.
- At du er fleksibel og kan acceptere en arbejdsdag med travlhed og omskiftelighed.
- At du forstår vigtigheden af at være mødestabil og er opmærksom på egen adfærds betydning for et velfungerende arbejds- og læringsmiljø.
Ønsker du at vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Mette Daugaard Hansen tlf.: 97669090 / 50480942
Du er også meget velkommen til at besøge os til en ”studiedag” på afsnittet.
Ansættelse
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling og du bliver ansat under Anæstesi Aalborg, hvor dit primære ansættelses sted er AH -anæstesi.
Ved ansættelsen vil der blive indhentet referencer.
Ansøgningsfrist 18.07.2023
Ansættelsessamtaler afholdes uge 30
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d8bd5124-bdb5-40f9-a46d-a046c3fe6a93
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856700