Aalborg Tekniske Gymnasium søger gymnasielærer i unity, digital design og udvikling og teknologi.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en gymnasielærer i fagene programmering (Unity), teknologi og teknikfag (Digital Design og Udvikling). Stillingen er på 37 timer om ugen med undervisning primært på HTX-uddannelsen.

På Aalborg Tekniske Gymnasium uddanner vi nysgerrige, dygtige og flittige elever, der mestrer deres fag. Samtidig ønsker vi at uddanne vores elever til at forvalte sig selv og deres faglighed ansvarligt. Vi danner og uddanner med andre ord hele mennesker – og det skal du kunne se dig selv som en del af. Det gør vi sammen i, det vi kalder, Professionelle Læringsfællesskaber. Her kommer du i en inkluderende gruppe af undervisere, der motiveres af skolens læringskultur til at arbejde med kolleger, som støtter og samarbejder med hinanden. Sammen finder I måder til at forandre egen praksis gennem systematisk opsamling, undersøgelse og vurdering af data - og sammen lærer I nye og bedre tilgange til at udvikle undervisningen og elevernes lærings- og trivselsmuligheder.

Stillingen er knyttet op på vores studieretning Gametech, så det er et krav at du skal mestre Unity samt have erfaring med og interesse for computerspil på højt niveau. I fagene lærer eleverne at designe og programmere spil, derfor er det et must at du har erfaring med det. Du kan godt være nyuddannet.

Jobprofil:
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • at undervise i to eller flere fag på en sådan måde, at der tages højde for elevens selvstændighed og personlige udvikling.
  • at planlægge og forberede undervisning i et tæt teamsamarbejde med gymnasiets øvrige undervisere.

Personprofil:
Du har en uddannelse som cand.scient. eller cand.polyt. (med minimum 2-års relevant erhvervserfaring).

Herudover forventer vi, at du:

  • er god til at skabe tillid og kontakt til unge mennesker.
  • har en naturlig autoritet og har let ved at sætte rammer for det faglige samvær med eleverne.
  • har lyst til at samarbejde med kollegerne i en moderne projektorienteret undervisningsinstitution, der organiserer undervisningen i teams.
  • har nogle års relevant erhvervserfaring
  • har PG/pædagogikum.
  • har erfaring med digitale undervisningsformer.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig en attraktiv stilling i et inspirerende, fagligt miljø med professionelle faggrupper, hvor vi er i front, hvad angår pædagogiske/didaktiske undervisningsmetoder. Du vil blive udfordret på din faglighed og menneskelighed, og du vil få gode muligheder for at udvikle faglige højniveaukompetencer via undervisning i A-niveau-fag. Vi prioriterer mange ressourcer på løbende at udvikle et sundt og konstruktivt arbejdsklima, hvor vi forventer, at du tager din mulighed for medindflydelse alvorligt. Du vil få kompetente og engagerede kolleger. Du bliver en del af en gymnasielærergruppe, der har fokus på elevens læring og trivsel, og hvor samværet med eleverne er drivkraften for dig til at skabe et inspirerende og igangsættende læringsmiljø i samarbejde med gymnasiets øvrige cirka 75 medarbejdere.

Ansættelse
Løn, pension og ansættelsesforhold følger overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikere i staten (AC) med en pensionsordning på 17,1%. Forud for ansættelsen indhentes børneattest. Stillingen er midlertidig frem til 30. juni 2024 med mulighed for fastansættelse.

En beskrivelse af HTX-uddannelsen og dennes fagrække samt krav til faglig kompetence kan læses på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside www.uvm.dk.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1.september 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, henviser vi til vores hjemmeside (https://aatg.dk/studieretninger/gametech/). Eller på telefon: Rektor Rikke Palmgren, rpc@aatg.dk, Vicerektor Gitte Rye Larsen, 25266892  gila@aatg.dk.

Ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget, hvor du vedhæfter din ansøgning, CV samt eksamensbevis hurtigst muligt.

http://www.aatg.dk/kontakt/ledige-stillinger/

Ansøgningsfristen er mandag den 21. august 2023 kl. 12:00.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Aalborg Tekniske Gymnasium

www.aatg.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

TECHCOLLEGE, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=tcaa&JobNoticeId=922

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885965

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet