Svenstrup J er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Limfjorden – Fremlysning: Er det din jolle?
En jolle er fundet på spidsen af sandøen Nordmandshage ved indsejlingen til Limfjorden.
Læs mere på politi.dk
Nørresundby – kokain og hash konfiskeret fra påvirket bilist
Fredag den 20. august om formiddagen standsede politiet en bilist til kontrol på Forbindelsesvejen i Nørresundby.
Ren rutine.
Betjentene henvendte sig til føreren af bilen – en 38-årig mand. Bilisten vakte hurtigt mistanke til påvirket kørsel, hvorfor man instruerede ham i at deltage i en narkometertest. En test, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen.
Grundet mistanke til besiddelse af ulovlig narkotika ransagede betjentene derefter bilen og visiterede bilisten. Alt i alt fandt og konfiskerede politiet 1,08 gram kokain og 8,6 gram hash.
Bilisten erkendte at være ejer af de fundne stoffer.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel og besiddelse af ulovlig narkotika. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp
Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.
Læs mere på politi.dk
Svenstrup J – tyv anholdt og stjålne genstande leveret tilbage til rette ejer
Fredag den 20. august om eftermiddagen modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en ukendt person netop havde stjålet en hammer og solbriller – til en samlet værdi af 1.700 kr. – fra et redskabsskur på en adresse i Svenstrup J. Anmelder nåede at se gerningspersonen, inden han stak af fra stedet. Han fortalte vagtcentralen, hvordan gerningspersonens tøj så ud.
En hundepatrulje i nærheden runderede derfor i nabolaget, hvor betjentene kort tid inde i runderingen lagde mærke til en person, der så ud til at være sagens gerningsperson – en 55-årig mand. Adspurgt om, hvorfor manden var i nabolaget, forklarede han, at han var faret vild og ledte efter det sted, hvor han overnattede for tiden. Han havde en hammer og solbriller på sig, men hvorvidt disse tilhørte anmelder, var endnu ukendt.
For at undersøge, om den mistænkelige mands historie var holdt stik eller ej, kørte de hen til anmelder for at høre nærmere. Og ganske rigtigt – den mistænkelige person var identisk med gerningspersonen, som anmelder havde set. Ikke overraskende tilhørte hammeren og solbrillerne anmelder.
Politiet sigtede og anholdt derfor den 55-årige mand for tyveri, mens de stjålne genstande blev tilbageleveret til den rette ejer.
Frederikshavn – indbrud i lejlighed
Mellem torsdag den 19. august kl. 23:00 og fredag den 20. august kl. 04:00 fandt et indbrud sted på Ingeborgvej i Frederikshavn, hvor en ukendt gerningsmand skaffede sig adgang til en lejlighed via en terrassedør. Blandt de stjålne genstande var en sort jakke, en dåse rulletobak og en karton cigaretter. Indbrudstyven forlod stedet ad terrassedøren.
Har du set mistænkelig færden på Ingeborgvej i Frederikshavn? Kontakt politiet på tlf. 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Nørager – taske med bærbar computer stjålet fra personbil
Mellem lørdag den 21. august kl. 21:00 og søndag den 22. august kl. 00:47 knuste en ukendt gerningsmand ruden til en personbil, hvorefter vedkommende stjal en taske indeholdende en Macbook Air computer, en dertilhørende lader og diverse former for tøj. Hændelsen fandt sted på Løgstørvej i Nørager, hvor bilen holdt parkeret.
Har du set mistænkelig færden på Løgstørvej i Nørager? Kontakt politiet på tlf. 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.