Aktivitets- og samværstilbuddet søger erfaren pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aktivitets- og samværstilbuddet
Aktivitets- og Botilbud – CDH
Området for Kommunikation og Specialpædagogik



Er du en engageret pædagog med hjertet på rette sted? Og lyder et ganske særligt arbejdsfelt med bl.a. helt unikke kommunikationsformer som noget for dig?

Så søger Aktivitets- og samværstilbuddet lige nu en erfaren pædagog til en fast stilling på 30 timer pr. 1. oktober 2023, gerne før. Hvis du ønsker det, er der rig mulighed for at opnå fuld tid i form af supplerende timer på botilbuddene i vores tilbud ved at tage morgentimer i tidsrummet kl. 07.00-09.00, inden dagtilbudshusene åbner.

Aktivitets- og samværstilbuddet er et dagtilbud, som ca. 50 unge og voksne mennesker med døvblindhed og høretab benytter. Vi tilbyder brugerne individuelt tilrettelagte aktivitetstilbud, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov, motivation og ressourcer samt i kommunernes bestillinger.

Vi arbejder ud fra en døvblindespecifik faglighed samt individuelle spidskompetencer. Den kropslige tilgang til information, kommunikation og orientering er omdrejningspunkt i vores arbejde. Kommunikationen foregår via tegn, symboler, konkreter og kropslige udtryk.

Aktivitets- og samværstilbuddet er fordelt på tre matrikler: Skovhuset i Hammer Bakker i Vodskov, A-huset på Danalien i Aalborg og C-huset på Kollegievej i Aalborg. Vi har tilsammen 35 medarbejdere. Derudover er der ansat både fysioterapeuter og en ergoterapeut i afdelingen.
Selvom du ansættes i det samlede aktivitetstilbud, og selvom vi hjælper hinanden på tværs af husene, er denne stilling primært knyttet til Skovhuset.

Arbejdstiden ligger primært på hverdage imellem kl. 9.00-15.00. Derudover skal du regne med et personale- og gruppemøde til kl. 17.30 en mandag om måneden.

Vi er en del af Aktivitets- og Botilbud – CDH, som er et landsdækkende helhedstilbud til børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed, som tilbyder skolegang, undervisning, boliger, aflastningsophold, aktivitets- og samværstilbud samt landsdækkende rådgivning og vejledning.
Aktivitets- og Botilbud – CDH er et af tilbuddene i Området for Kommunikation og Specialpædagogik, som ligger i Specialsektoren i Region Nordjylland.


Vi søger en kollega, der:

  • Er uddannet pædagog
  • Har erfaring med at arbejde med mennesker med funktionsnedsættelser
  • Er initiativrig og kreativ i forhold til igangsættelse af aktiviteter og samspil, der matcher den enkelte brugers behov
  • Har mod på opgaver med 1:1 normering (herunder brugere, der kan være selvskadende og udadreagerende)
  • Vil være en del af et professionelt kommunikativt miljø, hvor vi anvender tegnsprog, taktilt tegnsprog og/eller visuel kommunikation
  • Har lyst til at anvende egne styrker og smittende interesser i arbejdet f.eks. udeliv eller musik
  • Kan arbejde selvstændigt samt være rogivende (Low arousal)
  • Har erfaring med plejearbejde
  • Er omsorgsfuld, engageret og vægter det relationelle
  • Er reflekterende, nysgerrig, positiv og ansvarsfuld i forhold til, at vi i fællesskab løfter opgaven
  • Kan arbejde målrettet og struktureret med mål/delmål – dokumentation er del af hverdagen
  • Har kendskab til døvblindeområdet og neuropædagogik (dette er dog ikke en betingelse).

Vi tilbyder:
  • Professionel tilgang med brugerne i centrum
  • Tværfagligt samarbejde med områdets øvrige faggrupper. Alle bidrager med hver sin faglighed ift. de udfordringer, der opstår
  • Basisuddannelse og undervisning i døvblindespecifik kommunikation
  • Faglig sparring og supervision i fast rul hen over året
  • Et stærkt fagligt hold
  • Engagerede, positive og udviklingsorienterede kollegaer
  • Samarbejde på tværs af dag- og døgntilbud
  • Deltagelse i interne samarbejdsmøder og statusmøder på tværs af dag- og døgntilbuddene samt i eksterne statusmøder med kommunerne.

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte Didde Christoffersen på mobil: 22 64 87 26 eller på mail: d.christoffersen@rn.dk. Kan først træffes fra uge 32 grundet sommerferie.

Læs også mere om, hvordan det er at arbejde hos os mv. på: Gør karriere (rn.dk)

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen kan kun søges elektronisk. Ansøgning med relevante bilag skal vedhæftes.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 30. august 2023.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Danalien 6, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=10ca0e0e-2073-47d5-9440-cacc150737cd

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877330

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet